Windows Phone 7 til danskerne – Mango

| 4. juni 2011 | 3 Comments

Til efteråret kommer den næste store opdatering til Windows Phone, denne har kodenavnet “Mango”.

Windows Phone 7 har været tilgængelig i Danmark siden oktober 2010, men har ikke fået den helt store opmærksomhed fra den “normale” forbruger. Grunden til dette er at der ikke er blevet brugt særlig mange penge på reklame for disse telefoner, da de ikke er tilpasser dansk. Med andre ord har det kun været den hårdeste kerne af “nørder” der har anskaffet sig en.
Dette kommer imidlertid til at ændre sig til efteråret, når “Mango” opdateringen kommer til efteråret.

Feature listen er lang – meget lang – men set med danske øjne er de største ting helt klart følgende punkter.

  • Styresystemet er blevet oversat til dansk. Dette betyder at menu’er, hjælpe tekster osv. kommer til at være på dansk
  • Der kommer dansk ordbog/stavekontrol sammen med et dansk keyboard (æ, ø og å bliver en fast del af keyboardet)
  • Adgang til Marketplace med danske Live-ID’er

Som dansker er disse nye tiltag virkelig guld hver og det bliver interessant at se om dette kan få Hr. og Fru. Danmark til at købe Windows Phones.

En lille liste af andre interesante nye features man kunne fremhæve kunne være følgende:

  • Grupper. Saml dine kontakter i overskuelige grupper, som du let administrerer i de dynamiske fliser, hvor du fx kan kommunikere med hele gruppen direkte fra startmenuen
  • Tråde. Skift mellem sms, Facebookchat og Windows Live Messenger i samme samtale
  • Bedre social integration. Integrer statusopdateringer fra Twitter, Facebook og LinkedIn-direkte i dine kontakter. Derudover gør nyt software til ansigtsgenkendelse det nemmere at tagge fotos og lægge dem på nettet.
  • Én indbakke klarer det hele. Adgang til alle mail-konti i en og samme indbakke gør kommunikationen organiseret og giver overblik.
  • Forbedrede Live Tiles. Få real-time informationer fra apps, uden at du behøver at åbne dem. De nye fliser er mere dynamiske og kan indeholde mere information.
  • Multitasking. Skift hurtigt mellem apps, der er i brug, og tillad apps at køre i baggrunden, uden at det trækker på batteriet eller forringer præstationsevnen.
  • Internet Explorer 9. Gå på internettet med kræfterne fra en PC-browser som understøtter HTLM5 og hardwareaccelereret grafik.

Mango og dansk brugerinterface bliver endeligt lanceret til efteråret, og vil være tilgængelig for alle Windows Phones brugere som gratis opgradering.

Tror du vi vil se et markant stigende salg af Windows Phones i Danmark til efteråret?

Tags: , ,

Category: Andre nyheder

Leave a Reply