Hvad skal jeg vælge – iPhone vs WP7 vs Android

| 26. juni 2011 | 0 Comments

Hvis du står overfor at skulle købe ny telefon er her en god lille video der forklarer hvilke forbrugsmønstre der passer til hvilken mobil platform.
Ja ok, de fleste der besøger WindowsPhoneFan.dk ville nok vælge en Windows Phone 7, men synes nu alligevel videoen er meget god til at forklare hvorfor man skal købe det ene frem for det andet.
Måske sidder du derude og læser her på siden fordi du netop er ved at undersøge hvilken telefon du skal købe næste gang. Hvis du gør, så er her i hvert fald en video der kan hjælpe dig på vej.


Kilde: Zollotech

Hvis du nu sidder og tænker at du vil købe en Windows Phone 7, så tænker du sikkert også – skal jeg købe nu eller vente til efteråret (hvor den store Mango opdatering kommer)?
Dette er selvfølgelig et spørgsmål om du synes du kan vente til efteråret med at købe din nye telefon :)

Hvis du ikke mener du kan vente kan du i Danmark allerede nu købe forskellige Windows Phone 7 telefoner og disse skulle du gerne kunne opgradere så de får dansk sprog, dansk keyboard, dansk stavekontrol osv. når Mango kommer.
Så der er mulighed allerede nu hvis du ikke kan vente.

Hvis du derimod mener du godt kan vente, så får du mulighed for at vælge mellem flere telefoner.
For det første så kommer Nokia med nogle modeller. Dog vides det endnu ikke præcis hvilke og om de vil være tilgængelige i Danmark, men Nokia kunne være en rigtig god grund til at vente.
For det andet så må man forvente at nogle af de andre mobil producenter (Samsung, LG, Dell, HTC osv.) også kommer med nye modeller her til efteråret, hvorfor dette også kunne være et godt argument for at vente.

Lige meget om du køber nu eller til efteråret, så burde selve Mango opdateringen ikke være noget problem. Med Mango kommer fx dansk sprog, adgang til Marketplace fra Danmark og meget mere. Alt dette skulle du også få på din “første generations WP7″ – så derfor bør opdateringen ikke være grund til at vente.
Personligt vil jeg mene at det største argument for at vente skulle være for at se hvad Nokia kommer med – her er mine forventninger virkelig skruet i vejret.
Selvom Nokia går stille med dørene om hvad de kommer med, så har de da allerede vist en prototype af en af deres Windows Phone 7 modeller -kodenavn “Sea Ray“.

Nu håber jeg ikke du er endnu mere forvirret end da du startede med at læse dette indlæg. Hvis du har spørgsmål til Windows Phone 7 så skal du være velkommen til at skrive dine spørgsmål i en kommentar nedenfor.

Held og lykke på jagten efter din nye mobil telefon :)

Tags: , ,

Category: Andre nyheder

Leave a Reply