Annoncering: Samsung Omnia W

| 26. september 2011 | 8 Comments

Så kom Samsung endelig med deres nyeste Windows Phone udspil – nemlig
Samsung Omnia W

Den kommer til november og byder på en 3,7-tommer skærm AMOLED (800×480 pixels), 1,4 GHz processor og kan bruges som bærbart bredbåndsmodem.

Til en pris på 2.800 kroner for vejledende udsalgspris er den betydelig billigere end andre smartphones på markedet.

Tv2 Beep

Som vi har set antydet før fra fx Nokia og som vi kan se på første generation af Windows Phone telefonerne, så bliver prisen på disse en af de parametre der skal få Windows Phone til at blive en success. Windows Phone i sig selv er jo et fantastisk OS, men dette finder folk jo først ud af når de køber telefonen og med priser omkring 3000 kr. eller lidt over, så tror jeg vi vil se mange give Windows Phone et forsøg og forhåbentlig blive hængende.

Nedenfor er specs for Samsung Omnia W.

Som en lille bonus info kan jeg fortælle at jeg var i en TDC forretning igår fordi jeg skulle bestille lidt Tv til det nye hus. Jeg fik da så lige demoet og vist min Windows Phone til dem der nede. De havde kun hørt meget lidt om det før, men var meget imponeret over hvad den kunne, selvom jeg kun fik givet en lille demo af hele People Hub og social medier integrationen. Jeg sagde at de jo nok kom til at sælge mange af dem meget snart ;)

Kilde 1Kilde 2

Tags: ,

Category: Windows Phone Nyheder

Comments (8)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Imponerede pris. Specielt da det lader til at være en Samsung Galaxy II som de har proppet Windows Phone på.

  2. Mads siger:

    Ja det er utroligt de kan holde prisen så lav! Men det er generelt på Windows Phones synes jeg (bortset fra Dell :P).
    Men som Nokia har meldt ud, så er lige præcis prisen, jo et af de steder de sætter ind for at vinde markets andel.

  3. Mads siger:

    Dog fatter man ikke de ikke sætter mere end 8 GB i! hvorfor fyrer de den ikke bare af og smider 32GB i…kan da ikke koster særlig meget ekstra.

  4. Michael siger:

    Det er fordi det er deres low- eller middle-end mobil, hvor det er deres Samsung Focus S, som skulle være high-end. Den burde hvis få en 4,3″ og en Super AMOLED Plus skærm, og et bedre kamera :)

  5. Casper siger:

    bruges som bærbart bredbåndsmodem

    Kommer det ikke som en del af WP7 Mango? Eller er det kun nogle mobiler der vil have den funktionalitet?

  6. Mads siger:

    @Casper: Jeg er ikke 100%, men antager følgende. Tethering, internetdeling, bærbart bredbåndsmodem eller hvad vi nu kalder det vil komme som en app til din telefon. Dvs. at du inde fra producentents del af Marketplace vil kunne hente en app som kan hjælpe dig med dette, ja højest sandsynlig vil denne app nok være præinstalleret.
    Dette betyder samtidig at det er op til producenterne at lave en sådan app, meen, mon ikke de fleste gør det?
    Igen, det er min antagelse at det kommer til at fungerer på denne måde. Det kan også være at det kommer indbygget, hvilket jo ville være absolut det fedeste.

    :)

  7. Thomas siger:

    En SGS II med WP7,5?? nej vel.

    SGS II:
    S-AMOLED PLUS – ikke blot S-AMOLED
    SGS II har 1 GB ram – ikke 512MB
    1,2GHz dual core cpu – ikke single core
    8MP kamera – ikke 5MP

    De 2 mobiler har såen set ingenting der kan sammenlignes.

  8. Michael siger:

    Det med tethering, eller Wi-Fi Hotspot osv. burde hvis kun virke til de nye Mango telefoner, og ikke de gamle. Så det er lidt surt for os, med de gamle phones. Håber dog på, at det Mads siger passer, at man kan downloade en app :-)

Leave a Reply