Tv-2 Beep: Microsofts Mango smager herligt

| 4. oktober 2011 | 0 Comments

Endnu en positiv dansk anmeldelse af Windows Phone 7.5, denne gang fra Tv-2 Beep.

Med den seneste Mango-opdatering er Microsofts Windows Phone-operativsystem endelig i samme liga som iPhone og Android – og endda bedre på visse punkter.

Mange af de nye anmeldelser er enige om at Windows Phone 7.5 nu er i samme liga som iOS og Android. Derfor bør folk der skal ud og købe ny smartphone give Windows Phone et kig – der er andre muligheder end iOS og Android :)

Tv-2 Beep elsker:

Windows Phone 7.5 kommer med en ny webbrowser baseret på Internet Explorer 9, og den er både hurtig og velfungerende. Du kan indstille om du foretrækker mobile eller fulde websteder, og den loader store sider som TV2.dk, Ekstrabladet.dk og B.dk hurtigt og effektivt. Det er nemt at navigere websider og zoome ind, du kan have flere sider åbne på samme tid, og skifte mellem dem på samme måde som du skifter imellem apps. Windows Phone leverer en netoplevelse i topklasse, og er efter vores holdning klart på højde med Android og iPhone.

Tv-2 Beep hader:

Det største irritationsmoment er, at selvom Mango-opdateringen til Windows Phone 7.5 indeholder dansk tastatur og stavekontrol, så opdaterer den ikke systemsproget til dansk. Det betyder, at alle de Windows-mobiler, der er blevet solgt i Danmark over det sidste år, stadigvæk viser menuer og navne på engelsk. Udmeldingen fra Microsoft Danmark er, at ’vi har ingen info på udrulning af en eventuel separat sprogpakke til de danske brugere.’ Alle nye Windows-mobiler kommer med dansk som systemsprog.

Jeg giver Tv-2 beep ret, det er underligt at Microsoft ikke kan sige noget mere konkret omkring opdatering af sproget på eksisterende telefoner. Dog har de meldt ud at det kommer, så din telefon VIL komme til at være på dansk – på et tidspunkt.

Generelt så synes jeg faktisk Tv-2 Beeps anmeldelse rammer ret godt, både på de punkter hvor Windows Phone er godt og på de punkter hvor Windows Phone halter.
Det jeg rigtig god kan lide ved anmeldelsen er at den er optimistisk. Ja, Windows Phone er ikke super på alle områder endnu, men der er potientiale – et stort et vel og mærke – i sær når Nokia tilslutter sig festen her senere på året/starten af næste år.

Læs hele Tv-2 Beeps anmeldelse af Windows Phone 7.5

Tags: , , , , ,

Category: Anmeldelser, Windows Phone Nyheder

Leave a Reply