Differentiering – godt eller skidt?

| 2. november 2011 | 4 Comments

Denne artikel kan umiddelbart virke en smule negativ i forhold til Windows Phone og de producenter der laver Windows Phone telefoner. Jeg synes dog at spotte noget som potentiel kan blive et problem for Windows Phone, hvorfor jeg som “Windows Phone Fan” må råbe op. At være Windows Phone Fan handler ikke kun om at skam-rose hele tiden, som en anden æble-fanboy, det handler også om at være med til at gøre Windows Phone bedre som platform.
Nu ændre denne artikel dog nok ikke så meget ved planerne for hvordan Windows Phone skal udvikle sig og sit øko-system, men så har jeg da i det mindste delt mine tanker med jer og kan sige “det var det jeg sagde”. Sidst nævnte håber jeg dog ikke jeg får brug for.

Men lad os komme til sagen.

Denne artikel handler om nogle tanker jeg gjorde mig her for nogen dage siden. Mens jeg cyklede på arbejde hørte jeg Windows Phone Dev Podcast #40 som bla. handler om de to nye Windows Phone fra Nokia.
De snakker lidt om nogle af de services som Nokia kommer med i samme omgang fx deres musik tjeneste – Mix Radio.
Her ryger snakken så over på hvordan de forskellige producenter kan adskille fra hinanden, som fx ved at tilbyde en eksklusiv musik tjeneste. Som gutter i Windows Phone Dev podcast begynder jeg her at tænke lidt.

Set fra producenternes side kan jeg sagtens se hvorfor man vil differentiere sig. Producenterne vil jo gerne have forbrugerne køber deres telefoner frem for konkurrentens – ingen overraskelse her. Derfor kan man frygte at alle producenterne vil skille sig endnu mere ud end de andre, hvilket jo er selvforstærkende. Hvis leger lidt med den tanke og kører den videre, Nokia kommer med musik tjeneste, så bliver Samsung fx nød til at komme med en musik tjeneste + deres egen film leje tjeneste. Dette gør at HTC skal komme med musik, film og bogbutik for at slå de andre. Dette kan så fortsætte og fortsætte.
Set fra en forbrugers synpunkt, så tror jeg det bliver umuligt at overskue hvad man skal vælge.
Hvorfor ikke hellere lave én god musik tjeneste, én god film tjeneste osv.
(Jeg er med på at dette ikke er noget man “bare” gør, men som forbruger jeg er fuldstændig ligeglad med hvor teknisk svært det er, for mig skal det være simpelt og nemt at gå til.)

Jeg er med på at jeg sætter det hele lidt sort/hvidt op, men reelt set så vil Microsoft gerne have at producenterne skal adskille sig, om ikke i så voldsom en grad som jeg lige har beskrevet, så i hvert fald i lidt mindre grad. Idéen er også god nok, det må bare ikke stikke af for dem.

Hvis vi tager Nokia’s Mix Radio som eksempel. Mange amerikanere er meget forvirret over denne service, fordi man i USA via Zune (som jo er indbygget i Windows Phone) også kan købe/streame musik. Så har vi lige pludselig to tjenester der gør nogenlunde det samme – eller hva? Får vi alt for meget af sådan noget her, så bliver forbrugerne alt for forvirret – tror jeg.

Jeg ville meget hellere se at Windows Phone var tæt på ens uanset hvilken producent der havde lavet telefonen, så kan de konkurrerer på design, kvalitet og hardware. Ellers så kan det ende som Android, hvilket jo er ren kaos efter min mening.

Ved ikke om pointen kom igennem i denne artikel, men håber i kan se hvad jeg mener.
Måske er der noget jeg har misforstået/overset?

Hvad mener du om den måde de forskellige producenter differentierer sig på?

Tags:

Category: Andre nyheder

Comments (4)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Jesper Hansen siger:

    Jeg kan sagtens følge dig, men på sin vis gør alle producenter af elektronik jo ovenstående. Køber men en bærbar fra Samsung så tilbydes også eksempelvis nyeste nero software mens en bærbar med samme specifikationer fra Hp leveres med nyeste Adobe Photoshop osv. Det gælder jo helt ned til computerens bundkort, hvor hver producent tilbyder sin helt egen unikke software som skal gøre at du vælge dem fra for en anden. Men ja, det der gør forskellen er i mine øjne at det nu gælder mobilen og derved appelere til den “alm” forbruger. Problemet er nærmere at vi stadig ikke er nået til det stadie hvor den alm forbruger sætter sig ind i, eller for sags skyld, har lyst til at sætte sig ind i hvad mobilen indeholder og hvad det reelt betyder for dem i ved daglig brug. Den alm forbruger har slet ikke kunnet følge med den udvikling der er sket indenfor mobil industrien og er derved slet ikke bevidst eller opmærksom på mobilen kunnen og muligheder. For nogle er de faktisk så hægtet af, at det kan virke direkte skræmmende at skulle skifte til smartphone for “de er da alt for tekniske til mig”
    Men til sidst så er ovenstående problematik, jo rent faktisk iphonens styrke. Folk ved hvad en iPhone er, hvad den kan, så folk ved hvad de køber og derfor også om det passer til dem. De er alle ens og fungerer på samme måde uanset om det er 3, 3GS, 4 eller 4s eller om det er med 16 eller 32 gb.
    I og med at det måske bliver producentens særpræg/software/services der kommer til at sælge produktet så opstår problemet ved styresystemets egen definition. Så mister forbrugen overblikket og styresystemet sin definitionsmagt. Så står vi i samme dilemma som med android hvor mange forbruger sætter lighedstegn mellem HTC og android. Altså hvis HTC er en android, hvad pokker er en Galaxy s2 eller en LG 3D så?
    Hvis wp7 skal slå igennem som styresystem, genkendes og købes på baggrund af sit individuelle særpræg og fordele, så er det rigtig, så vil det blive problematisk ift producenternes muligheder for at ændre og tilføre egen software osv.
    Til sidst kan vi komme helt derud hvor vi står i samme opdateringsproblematik som med android, hvor brugerfladen skal tilpasset og derved afgørende for hvornår og om en mobil får nyeste opdatering eller ej.

  2. Hansen siger:

    Hmmmm….
    Jeg ser ikke differentiering i udbuddet af OEM-services og applikationer som et problem.
    Det er forbrugerens fri valg om hvorvidt man vil have den ene formfaktor eller den anden, om man vil have de programmer X sælger med, eller om tilbuddet fra Y er mere interessant.
    Så længe brugeroplevelsen i kernesystemet (WP7) er den samme!

    Skeler man til eksempelvis Android, så er der her tale om en fragmentering inden for netop “kernesystemet”, altså styresystemet og brugernes oplevelse af ensartethed mht. funktioner og muligheder.

    Så min holdning er, at differentiering er OK, det giver brugeren valgmuligheder, mens fragmentering er noget skidt.

    Så jeg ser ingen fare :o)

  3. DanRiis.dk siger:

    Jeg tænker at det er en god måde at få ryddet op i at alle har fokus på OS’et istedet for funktionerne.
    Tager vi Android, er der jo 110% fokus på opdatering af Android – ikke så meget funktionerne.
    Læs på mobildebat.dk – det er jo opdatering, opdatering og opdatering det handler om.

    Med iOS og WP7 er der ikke så meget fokus på dette, fordi det spiller bare. Det er jo et lukket land som har sine fordele og ulemper.
    Fordelen er helt klart at Apple og MS sætter krav til hardwaren og derfor oplever vi både iOS og WP7 som langt mere flyende og behagelig end Android.

    Jeg ser gerne at vi får en kamp på media delen. Hvorfor hulen kun en tjeneste? Skal det være iTunes? NEJ! Lad os få en krig på dette område også, så vi kan få priserne ned, og få nogle ordenlige services.
    Som det er nu er der jo ikke styr på noget som helst.

    Vi skal væk fra fokus på OS’et, og på funktionerne – kan Nokia tilbyde mig en service der siger alt musik for 50 kr om måneden – ja så er jeg klar hvis det er lavet ordenligt.

    Apple har jo allerede vist os hvordan det skal laves. Ikke bare til telefonerne, men også hvordan det skal omdeles blandt Apple’s produkter. Her så jeg gerne at WP7 og Android kom meget mere ind i kampen, og her tror jeg at WP7 står meget stærkt, da vi alle har en Windows maskine stående hjemme.

    Så jeg tror ikke du skal bekymre dig, men glæde dig over at vi måske snart skal rykke lidt videre i mobil verden. Apple ændrede mobil telefonerne, og jeg tror at det næste ryk er at tjenester og funktioner i ens hjem bliver lavet som en helhed – ligesom Apple er godt igang med – det er her hvor kampen og pengene ligger – tro jeg :)

    Mvh DanRiis.dk

  4. Mads siger:

    Rigtig gode kommentare folkens! I har nogle gode argumenter for hvorfor differentiering IKKE er noget dårligt for Windows Phone – så nu er jeg ikke helt så “bange” mere :)

Leave a Reply