Få din yndlingsapp portet til WP7

| 19. januar 2012 | 2 Comments

Den kommende danske lancering af Nokia Lumia 800 har affødt en del opmærksomhed i de danske medier. Noget omtale har været positiv, mens andet har været knap så rosende. Mens der er bred enighed om, at Nokia med Lumia 800 står med en “visuel perle“, der leverer det “bedste fysiske design siden iPhone 4“, så er der også bred enighed om, at især udbuddet af apps er lidt af en akilleshæl. Kigger man på statistikken, så er det ikke overraskende. Hvor Apples AppStore ligger inde med ca. 500.000 apps, så har WP Marketplace kun lige rundet de 50.000. Der er naturligvis en masse nye apps på vej, men der er bestemt også lang vej igen.

Det har vi her på WindowsPhoneFan besluttet at gøre noget ved. Hvis udviklerne skal få øjnene op for Windows Phone, så bliver vi, alle os brugere, nødt til at hjælpe dem lidt på vej. I forum har vi derfor oprettet en tråd med links til udviklere bag nogle af de mere kendte og populære apps til iOS og Android. Tanken er her langsomt at få opbygget en liste der klart fortæller, hvor man skal give sin mening til kende, hvis man ønsker at påvirke udviklerne til at porte deres app til Windows Phone.

Vi opfordrer jer alle til både at bidrage med flere links og så naturligvis til at kontakte de udviklere, som I gerne ser arbejde på en app til WP.

Kom frisk, tråden er lige her!

Tags: ,

Category: Windows Phone Nyheder

Comments (2)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Henrik siger:

    De store banker (Nordea etc.) – http://itunes.apple.com/dk/app/nordea-danmark/id416078763?mt=8
    SAS (booking, boarding pass – ala den British Airways already har på WP7 http://www.windowsphone.com/da-DK/apps/2f9d08aa-b17b-e011-986b-78e7d1fa76f8)
    Aviser (EB, BT, Berlingske, Politiken, JP, Børsen etc.) – exemple Berlingske: http://itunes.apple.com/dk/app/berlingske/id414859564?l=da&mt=8
    Tennis (Australian Open, French Open, Wimpledon, US Open) – http://itunes.apple.com/us/app/australian-open-tennis-hampionships/id345137837?mt=8
    Kastrup Lufthavn (CPH app): http://itunes.apple.com/dk/app/cph-airport/id381517014?mt=8

  2. hyperbole siger:

    @Henrik: Du skal lige selv hjælpe os med til at finde adressen på udviklerne bag de apps, du næver og så poste dem her:
    http://www.windowsphonefan.dk/forum//viewtopic.php?f=11&t=264

    Tanken er at lave en samlet oversigt, der kan gøre det let for alle at påvirke udviklerne til at udvikle apps til WP.

Leave a Reply