Vil WP8 kræve ny hardware?

| 11. februar 2012 | 13 Comments

Vi kender det fra Android, og vi kender det fra iOS. Markante opdateringer kommer årligt, men for hver gang softwaren opdateres, så er der altid modeller, der enten ikke får hele funktionaliteten eller opdateringen med. Populært kaldes det for platform-fragmentering og det rammer både Android og iOS – og nu måske også Windows Phone.

Ser man på de andre platforme, så er eksemplerne talrige. Hvor iPhone 2G fik iOS3, men aldrig funktionaliteter såsom MMS og voice control, iPhone 3G kom op på iOS4.2.1, men aldrig fik multitasking, iPhone 3GS fik iOS5, men uden fotoredigering, og kun iPhone 4S giver adgang til Siri, så er billedet endnu mere broget, hvis man kigger på Android. Her anslås det at 73% i dag kører Gingerbread (Android 2.3) og 23%, Froyo (Android 2.2), og at langt fra alle vil få mulighed for at opgradere til Ice Cream Sandwich (Android 4.0). Samme brogede billede er nu måske også på vej til Windows Phone.

I øjeblikket forlyder rygter i hvert fald at kun kommende smartphone-modeller vil få mulighed for helt at køre WP8. Det handler her ikke om apps (de vil alle være bagudkompatible), men derimod om en mulig fragmentering af kernen i selve operativsystemet. Mens WP7 og WP7.5 begge er baserede på samme kerne som Windows Mobile (populært WinCE-kernen), der kun stiller beskedne krav til hardwaren, så peger lækkede informationer på, at WP8 vil bygge på den samme WinNT-kerne som Windows 8. Det stiller selvsagt andre hardware-krav og spørgsmålet er derfor nu, om de nuværende 1. og 2. generationsmodeller af Windows Phone er kraftige nok til også at kunne afvikle WinNT og den nye programmeringsmodel, WinRT, tilfredsstillende. Andre rygter forlyder at alle de nuværende modeller vil få samme funktionalitet som WP8, bare ikke WinNT-kernen.

Rygter baserede på rygter giver som bekendt ikke vished, men kun mere spekulation, så tag det med et gran salt og for hvad det er – rygter. Microsoft har endnu ikke givet en udmelding. Vi venter spændt.

 

Tags: ,

Category: Rygter, Windows Phone Nyheder

Comments (13)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Jesper siger:

    Det vil sgu gøre mig lidt pissed. I såfald skulle det have været sagt før fx. Lumia blev releases. For det er da helt klart en mærkesag for sådan en som mig. Jeg skifter måske telefon hvert andet år, og hvis jeg ikke kan få et fix til de ændringer jeg håber kommer, før starten af 2014, så er der sgu noget galt.
    Havde jeg vidst det, så havde jeg ikke købt en Lumia nu, det er helt sikkert.

  2. Jesper siger:

    Men jaja, forhåbentlig bare et ondsindet rygte :)

  3. hyperbole siger:

    Ja, var også lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive en nyhed på baggrund af tilfældig snak og et par løse rygter. Omvendt så følger rygterne jo af helt reel bekymring (se bare på vores forum), som Microsoft kun opmuntrer til ved ikke at udmelde noget officielt.

    Nu har jeg lige skrevet til Anders Adelhorst, nyudnævnt kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark – så må vi jo se, om han kan leve op til sine egne ord:
    http://www.microsoft.com/danmark/om/presse.aspx?action=view&item=D56CEC32-BFBA-4DF4-A655-B30F4C0AB1DF

  4. Thomas siger:

    Det lyder usandsynligt. Især når man tager i betragtning af, at der blev fremvist en gammel telefon kørende Windows 8 (WOA) forleden.

  5. hyperbole siger:

    @Thomas: Link? Dette?
    http://channel9.msdn.com/Forums/Coffeehouse/WOA-Windows-Phone-8-Running-on-Win7-Hardware

    Siger desværre ikke meget om ydelsen eller hvad MS har tænkt sig. Er vist mere et proof of concept.

  6. Mathias siger:

    Snakkede de ikke også om at Wp8 skulle kun køre på mobiler med endnu mindre hardware specs, end dem i dag? Synes bare jeg har set nogle snakke om, så man kunne lave mobilerne endnu billiger.

  7. kim kristensen siger:

    Jo det er muligt at vores gen 1 og gen 2 telefoner ikke vil kunne køre win8 ,men de fungerer jo da stadigvæk ,og godt endda ,og så må man vurdere om man ikke kan leve uden win8 .

  8. Mathias siger:

    Så synes jeg da bare det er mærkeligt, at MS har lavet de specifikke krav for WP mobilerne hvad hardware angår. Så de må da også ha’ regnet det med, at WP8 skulle kunne komme til, at køre på mobiler som Lumia 800 osv?

  9. Thomas siger:

    @hyperbole

    Jeps, lige præcis det link.

    Billedet er iøvrigt fra 2010 engang, så de har været i sving med ARM-udviklingen et godt stykke tid. Jeg har en teori/forhåbning om, at de nuværende CPU’er (både 1. gen. og 2. gen.) er nøje udvalgt, fordi de godt kan køre WP8 på en NT-kernel uden problemer.

    Hvis MS buttfucker os early-adopters ved ikke at tillade opgraderinger til WP8, så dør WP.

  10. Jesper siger:

    ^^
    Idd…
    I såfald, så skal der noget kompensation på bordet af en art. Ved godt ting ikke kan være bagudkompatible for evigt, men under 1 år, det holdet ingen steder.

  11. Rasmus siger:

    Jeg kan personligt, ud fra de forskellige leaks, ikke se hvorfor de nye features i wp8 skulle kræve så meget mere hardware at 1. gen telefoner ikke skulle klare det. Selvfølgeligt vil de ikke kunne klare nfc osv. hvis der ikke er de nødvendige chips i, men det skulle så være det.

  12. hyperbole siger:

    @Rasmus: Nej, ikke hvis man udelukkende ser på features. Men det er så heller ikke dét, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er, om den nuværende hardware kan bære skiftet fra WinCE-kernen til den nye enhedskerne (WinNT + programmeringsmodellen WinRT), der altså både kommer til at køre på Windows 8, Windows 8 on ARM (WOA) og Windows Phone 8. Nu må vi se, hvad Microsoft siger.

Leave a Reply