Tip: Sådan får du det optimale batteriniveau med Nokia Lumia 800

| 16. februar 2012 | 45 Comments

Den længe ventede firmware-opdatering (1600.2483.8106.11500) til Nokia Lumia 800 ruller i disse timer ud til de danske brugere. Opdateringen skulle, ifølge Nokia selv, gerne løse de sidste batteriproblemer, der har været med Lumia 800. Men hvor meget hjælper den, og hvordan får man det maksimale batteriniveau ud af sin Lumia 800?

Jeg har her prøvet at sammenfatte en række af de uofficielle tips og prøvet at aflive en række af de mere sejlivede rygter, der har floreret både her og på Nokias eget support-forum. I skal være velkomne til både at bekræfte og modbevise, om de gør en forskel i kommentarfeltet.

.11500 giver det bedste batteriniveau – men ikke uden indsats
Alt tyder på at .11500 giver det bedste batteriniveau, men også at man efter opdateringen bør:

1) nulstille sin mobil og opsætte den som ny
2) fjerne Nokias Diagnostic Tool helt
3) slå “battery saver” til

Bemærk også, at det kan tage et par dage førend batteriet helt er blevet rekalibreret.

.11500 er identisk med .11501
Nogle af jer har .11500, mens andre af jer har fået .11501. Fortvivl ikke og misund ikke hinanden – de er begge identiske. Cifferforskellen tjener kun til at skelne mellem, om opdateringen er sendt ud via Zune eller Nokia Suite.

Man kan selv tvinge .11500 ned på sin mobil
Selv om alle nu gerne skulle kunne finde firmware-opdateringen i Zune, så kan der stadig være enkelte undtagelser. Har man eksempelvis købt sin Nokia Lumia 800 i udlandet, så må man pænt vente på, at ens udbyder trækker i håndtaget. Men der er også andre veje. Er man fingernem, så har Mio_WP lavet en udførlig guide til, hvordan man kan tvinge opdateringen igennem. Den kræver lidt fingerspidsfornemmelse, så vær nu forsigtige.

Forvent ikke mirakler 
Selv om .11500 nu giver adgang til batteriets fulde kapacitet, så er det stadig en smartphone og ikke en clockradio, vi taler om. 3G, wifi, Facebook- og Twitter-notifikationer, avancerede apps, spil osv. osv. dræner hurtigt batteriet. Realistisk er det at forvente daglig opladning ved moderat brug – urealistisk er det derimod, hvis man forventer meget mere.

Kilder:
Diagnostics app causing battery drain?
Lumia 800 poor battery life
Response to customers’ questions about battery life
How can I prolong my battery life on my Nokia with Windows Phone?
Why Your Smartphone Battery Sucks 
Nokia Lumia 800: Top Ten Tips to Prolong Battery Life for the Device

Tags: , ,

Category: Tips & Tricks, Windows Phone Nyheder

Comments (45)

Trackback URL | Comments RSS Feed

Sites That Link to this Post

  1. Sådan får du fw.12070 på din Lumia 800 | WindowsPhoneFan.dk | 10. marts 2012
  1. Mads siger:

    Super indlæg!

    Mht. “3) slå “battery saver” til” Der menes der vel at man slår det til sådan at når den er lav på strøm SÅ aktiverer den strømbesparelse?
    Altså hvis man slår det til, så det er aktivt, så kan man jo ikke bruge wifi osv.

    Hvordan skal det forstås?

  2. hyperbole siger:

    Og nej, selvfølgelig kun ét flueben under battery saver – dvs. ud for lav strøm

  3. KP siger:

    Ad 1) nulstille sin mobil og opsætte den som ny:

    Det hjalp desværre kun på meget kort sigt på min telefon, så det er næppe besværet værd. Efter et par opladninger var den tilbage på normalt niveau før firmware opdateringen, og holder nu max strøm i et døgn med normal moderat brug.
    Jeg er begyndt at spekulere over, om det måske kunne hjælpe at skifte batteriet? Men det er jo et lidt besværligt tiltag, især hvis det heller ikke hjælper…

    2) kan jeg ikke se fidusen med. Nokia Diagnostics ligger jo på telefonen. Det eneste du kan gøre er at tilføje/fjerne genvejen. Og hvad skulle det hjælpe?

    3) jeg har altid haft batterysaver (lav strøm) slået til. Både før/efter update.

  4. hyperbole siger:

    @KP:
    Flere (se kilderne foroven) har rapporteret at 1+2 har en effekt. Indtil videre står de derfor som bedste bud på en løsning. Om du vil forsøge (og 1 bør reelt forsøges uden efterfølgende installation af tredjepartsapplikationer – i hvert fald for en tid) eller ej, er helt op til dig.

  5. Mio_WP siger:

    1. Jeg har alt undtagen i skyen, så jeg mister som regel ikke noget på en nulstilling. Jo, det tager lidt tid at sætte op igen, men det altid rart at have en “frisk” telefon ;)

    2.Jeg tror forskellen ligger i at hvis man aktiver Diagnostics appen. Så begynder den logge data og derved også forbruge strøm

    3. God pointe. Det lille hjerte i batteriet gør jo alligevel en opmærksom at nu får du altså ikke længere hantet mail automatisk. Tror sgu jeg slår den til. Men det burde ikke ændre på ydelsen de første 80%

    Derudover har jeg
    -Skiftet til 2G (“E” i Mobildata) skifter til 3G hvis jeg skal bruge det, men har oftest WI-Fi tilgængelig. Den skulle faktisk være ret væsentlig
    -Ladet være med at bruge Wi-Fi Sync med Zune

    Derudover kan man (Petitesse afdelingen)
    -Fjerne Me/Mig Tile
    -Slå Vibrer fra
    -Slå Location fra (tester dog i dag med den slået til og indtil videre er der ikke det store merforbrug, men dog lidt)
    -Fjern lyd fra skærmlås
    -Wi-Fi til, men giv ikke besked om nye netværk
    -Under opdatering fjernet krydset i “Brug Mobildata til at checke for opdatering”
    -Administrer med hård hånd hvilke applikationer der bruger baggrundsopgaver
    -Overveje om alle mailkonti nødvendigvis skal bruge Push, eller om de kan nøjes med at hente hver hlave/hele time.

    Mvh Mio

  6. hyperbole siger:

    @Mio_WP: Glimrende tilføjelser!

  7. KP siger:

    @hyperbole: som jeg også skriver, så har jeg skam prøvet 1. Jeg siger bare, at jeg ingen forskel oplevede efterfølgende. Naturligvis må andre selv prøve det af, hvis de lyster. Der er desværre bare ingen garanti for, at det ændrer noget som helst.

    Personligt tvivler jeg på, at Nokia har fået has på problemet. Måske har de løst det for nogle enheder, men langt fra for alle. Der er stadig rigtig mange der oplever dårlig batteritid efter updaten (+ evt. hardware reset.)

  8. hyperbole siger:

    @KP: Hvis ikke det hjælper, så send den ind. Længere er den ikke. Har du forsøgt og har det ikke hjulpet, så er der ikke mere at vente på – så må dit batteri være at betragte som defekt. Send den ind – det ville jeg gøre i dit sted…

  9. OD siger:

    Jeg har problemer med min WP connector på min mac. Den siger at der ikke er nogen opdateringer?

  10. OD siger:

    Nå det løste sig selv ret hurtigt, den er åbenbart opdateret ;) Desværre! Jeg er rigtig glad for Nokiaen, men hold nu kæft et lorte batteri. Det ødelægger oplevelsen fuldstændig.

  11. hyperbole siger:

    Prøv at få den ombyttet. Intet tyder på, at det her er et generelt problem – nok snarere desværre et resultat af dårlig produktionskontrol.

  12. Mads siger:

    @Mio_WP: Rigtig gode forslag!
    Dog vil jeg sige, at hvis man skal slå alle disse ting fra for at få sin telefon til at holde strøm én dag – så er der noget galt med telefonen.

    Jeg er godt klar over at der er stor forskel på hvordan og hvor meget folk bruger deres smartphone – men med et gennemsnitlig (hvilket de fleste nok har) forbrug, så SKAL Nokia Lumia 800 altså holde en dag – ellers er der noget galt med den.

    Jeg bruger den Nokia Lumia 800 jeg har uden at tænke på strømforbrug. Jeg har wifi og 3G slået til, hører podcast til/fra arbejde, checker email og nettet flere gange om dagen, spiller Wordfeud og andre spil og i går havde jeg 42% strøm tilbage da jeg gik i seng efter at den havde været uden lader i 16-17 timer.

  13. KP siger:

    @Hyperbole: Hvor længe holder din tlf batteri ved moderat daglig brug? Og hvad viser din full charge capacity, og din time remaining lige efter en opladning?

    Defnition af Moderat brug:
    Jeg har altid 3g+wifi slået til og den syncer med FB, exchange push, pop3 (hver time). Chat er altid off og jeg har kun et minimum af tiles jeg tillader live updates på. Ellers hører jeg lidt musik og læser lidt sms/email/facebook updates. Jeg ringer stort set aldrig fra den eller kun meget kort.

    Jeg får max. 1 døgn ud af den. Lyder det som om, at den/batteriet er sygt, eller er det bare normalt, at den holder batteri så kort tid?

  14. hyperbole siger:

    @KP: Nej, det synes jeg faktisk lyder meget rimeligt – uanset hvad producenterne skriver, så er 1 døgn ca. hvad man kan forvente af en smartphone med et batteri på omkring de 1450 mAh. Batteriteknologien er simpelthen ikke til meget mere. Selv har jeg nok lidt flere notifikationer slået til og browser/chatter nok en hel del mere fra min mobil i løbet af dagen, men det foregår så til gengæld næsten også altid over wifi (ude og hjemme) og ikke 3G – wifi trækker generelt lidt mindre strøm end 3G. Ved daglig opladning er min nede på omkring 10-20% ved aftenstid og det svarer nogenlunde til, hvad jeg tidligere har oplevet med diverse iPhones. Android har jeg desværre ikke erfaring med, men noget kunne tyde på, at man også her ikke skal forvente sig mere end 5-7 timers fuld aktivitet på en opladning.

    Men altså, hvis du kan få et helt døgn ud af dit batteri, så er der IMHO intet problem.

  15. simon siger:

    Så når min siger 95% opladet og 14 timer tilbage så er der noget galt ikke? Det er jo kun et halvt døgn, og det er med den nye opdatering.

  16. Klintø siger:

    Simon, det gjorde min også efter opdateringen…. Men jeg lavede så en “fabriks nulstilling” og bagefter kom den så på 1 døgn og 15 timer!

    Men ja, ligesom alle andre smartphones, skal man oplade den hver nat… Intet nyt i det…

  17. Svein Ingebrigtsen siger:

    Efter den sidste Nokia opdatering i går (og ingen hard reset) varer batteriet nu meget længere end før opdateringen. Har blot genstartet.
    Ved ikke helt om en skal stole på oplysningerne under “strømsparetilstand”.

  18. Jesper siger:

    Mit batteri er også blevet betydelig bedre.
    Jeg synes selv jeg bruger min meget, både til surf, spil etc. etc., så jeg forventer ikke 24+ overhovedet. Men før skulle jeg NÆSTEN oplade 3 gange om dagen, da den kun kunne holde 8-12 timer pr. fuld opladning. Dette ligger nu, efter én opladning og én afladning på ca. 18-20 timer. Dette kan måske forbedres ved flere op- og adladninger, men umiddelbart, så virker den :)

  19. KP siger:

    Okay, hvis dét er at virke, så virker min også. Men det efterlader jo så bare konklusionen, at det er et elendigt batteri eller et elendigt design, når man ikke selv kan udskifte det med et friskt batteri med et snuptag.
    Jeg er ihvertfald ikke særlig tilfreds med max 24 timer ved moderat brug.

  20. Peter1 siger:

    Hej med jer.
    Jeg har læst på et eller andet hjemmeside at, hvis man ikke kan oplade batteriet på en lumia til over 1000mah,
    så har man ret til at bytte telefonen.
    Kan også lige oplyse at jeg opladede min tlf Mandag aften, og har først sat den til at lade igen nu Fredag.
    Skal dog lige sige, at jeg bruger den ikke til at spille på, og surfer kun lidt på nettet.

  21. hyperbole siger:

    KP@ Nej, den konklusion kan du ikke drage. Nu ved jeg ikke, hvad du var vant til før, men det du beskriver er ca. niveauet for en smartphone i dag.

    Derimod mener jeg sagtens, at du kan klandre mobilproducenterne for ikke, at gøre disse begrænsninger mere tydelige for forbrugerne. En smartphone er ikke en feature-phone, er ikke en dumb-phone – det ses ikke kun på funktionalitet, men også på batterilevetiden.

    EDIT: Hvis du skal have en smartphone med væsentlig længere batterilevetid, så kig på Motorola Razr Maxx. Den har et større batteri og når op på ca. to dage ved moderat brug, men vejer og fylder så også derefter.

    Alternativt kunne også prøve at få byttet din Lumia 800 til en Lumia 710, hvor batteriet åbenbart kan udskiftes til et noget større (2430 mAh).

  22. KP siger:

    @Hyperbole “Nej, den konklusion kan du ikke drage” – Det er nu stadig, den konklusion jeg har draget, så “jo.
    710 er er low-end plastik telefon, batteriet du linker til, er i bedste fald tvivlsomt, og i værste fald farligt (køb aldrig uægte batterier! De kan være farlige!)
    Fint nok at man kan lave en (stor) Android der kan holde strøm, men jeg har jo ikke valgt WP7 for sjov. Så kunne jeg jo ligeså godt fise tilbage til min N900.
    WP er et genialt OS. De mangler bare de sidste 35% og Nokia mangler bare lige at forstå at trenden med ikke-udskiftelige batterier er for dum. Det meste Apple fandt på var dumt, dette er bare endnu een af disse ting.

  23. hyperbole siger:

    @KP: Fint, men så returnér den og afvent en WP-model der opfylder dine magiske +35%. Længere er den ikke. Lige nu drømmer du om noget, der ikke er på markedet.

  24. Peter siger:

    Hej. Jeg har to spørgsmål:

    1) Er der nogen ide/fordel ved at aflade batteriet helt, inden det oplades igen? Jeg plejer at sætte min Lumia til USB-opladning, når batteriet er ca. halvt tømt. Den bliver altså aldrig helt afladet. Er det OK? Jeg synes, det nogen gange lyder som om, at cyklusser med fuld afladning/opladning kan gavne batteritiden.

    2) Hvordan installerer man Diagnostics Tool igen, hvis man har fjernet det.

    VH

  25. hyperbole siger:

    @Peter:
    1) Normalt har batteriet ikke godt af at blive fuldstændig afladt, men efter .11500-opdateringen bør du dog nok lige aflade og oplade den helt et par gange. Hvis ikke du gør det, så vil estimatet være særdeles upræcist.

    2)
    http://www.windowsphonefan.dk/2011/12/12/nokia-lumia-800-diagnostics-tool/

  26. KP siger:

    @hyperbole: returnér den? hvordan? Kan man bare returnere en vare man købte for 2.5 måned siden i Tyskland? Ville det ikke være lidt unfair overfor forhandleren?
    Det har du ret i, men derfor kan jeg vel godt svine både Nokia og MS i håbet om de gør det bedre næste gang?

  27. hyperbole siger:

    @KP: Der er vi så uenige. Meningsløs brok er meningsløs. Tag den til Nokia, tag den til Microsoft, sælg den på DBA, returnér den til din forhandler, køb en anden eller lad helt være osv. osv., men vær dog konstruktiv og få dig selv ud af en position, hvor du bare passivt sidder utilfreds.

  28. slate siger:

    tja min kører fortsat fint; har kun en gang ramt den software state hvor batteriet blev ædt på 15-16 timer helt af sig selv… og det var efter opdateringen..

  29. Erik Madsen siger:

    Efter opdateringen har min nu holdt i 2 dage og har stadig 45% tilbage i diagnostics.
    Så det er for mig kanon og mere end jeg ville have regnet med.
    Så mangler der bare en opdatering fra Nokia, for at få Hotspot enabled, stor mange….

  30. Ole Rosenørn de Lasson siger:

    Efter installation af opdateringen, afinstallation af Diagnostic app’en og en genstart, er min batterilevetid blevet mærkbart bedre

  31. Mads siger:

    Har nu haft opdateringen nogle dage og jeg synes at batteriet holder virkelig godt nu!
    Så godt jeg at her i weekenden havde glemt at logge af Messenger/FB chat, uden at opdage det på batteriet – cool!

  32. Arne siger:

    Hey..

    Jeg har lige fået min lumia800 her for et par dage siden, og fandt derefter ud af at der er lort med batteriet. Efter at ahve kigget lidt rundt kan jeg se at jeg umiddelbart har den nyeste frimware update (1600.2483.8107.11501), men alligevel løb den idag tør for strøm efter 12 timer. Og det var med battery saver slået til, wifi/3g/BT osv off. Skal jeg prøve at nulstille mobilen eller hvad kan jeg gøre?

  33. hyperbole siger:

    @Arne: Ja, prøv at nulstille den.

  34. Henrik siger:

    Efter opdatering til xxx.11500 (ikke nulstillet) havde jeg et par dage hvor “battery saver” i settings viste 24+ timer efter en 100% opladning, hvorefter min telefon vendte tilbage til “gode” gamle dage og viste 8-10 timer på en fuld opladning. Jeg har valgt ikke at nulstille, men har nu to på hinanden følgende gange afladet mit batteri til 0% og på nuværende tidpunkt viser min telefon 6 timer tilbage, 11 timer siden sidste opladning & 54% tilbage af på batteriet; så måske virker det for andre også….

  35. Thomas siger:

    @Henrik – Du kan ikke aflade batteriet helt, det er en skrøne. Den slukker jo inden den når ned på 0%. Så det med at aflade batteriet helt tror jeg ikke på.

  36. Lars siger:

    Har nulstillet efter seneste firmware, 2 dage hvor telefonen sagde 1 dag og 17 timer på fuld opladning, men nu siger den 1 dag og 2 timer på fuld opladning? normalt eller en ombytter ?

  37. Morten siger:

    Lars – jeg har også nustillet min fon . den startede med 1dag og 2 timer. nustillede noget tid efter igen . og den sagde 1dag og 14-17 timer . nu siger den 15-16 timer . men hva fanden . min holder snildt en dag så er ikke et problem for mig . jeg vil så sige har altid ladet den op hver nat . den har aldrig holdt de 24 timer med mit forbrug. så den der batteri status med antal timer passer vist ikke en skid . har endda holdt øje med den i løbet af en dag hvor den sagde fx 6 timer tilbage. senere over 10 timer tilbage. det virker sjovt?

  38. hyperbole siger:

    @Lars: Du skal ikke hænge dig for meget i, hvad den skriver/estimerer. Afgørende er jo primært, hvor meget strøm der reelt er tilbage. Hvor længe holder en fuld opladning for dig?

  39. Lars siger:

    @hyperbole, Jamen den holder faktisk godt 26+ timer og jeg har kun den mobiltelefon, også på mit arbejde.

    Så jeg kan ikke klage og i øvrigt lader jeg telefon hver nat.

  40. Pølle siger:

    Grunden til at telefonen viser plus minus 5 timers forkel fra dag til dag, er jo fordi den tager gennemsnittet af forbruget, og derudfra bestemmer den resterende tid batteriet kan holde.

    Mvh

  41. Mads siger:

    Til dem som forsat har problemer med batteriet, se dette nye indlæg: http://www.windowsphonefan.dk/2012/02/23/fix-selv-batteri-problemet-pa-nokia-lumia-800/

  42. det giver nok sig selv for de fleste, men Nokia skrev også følgende da de smed opdateringen ud (Jeg ved INTET om opladere og hvor mange mA de smider, skal det lige siges)
    “Also always use the original Nokia Fast USB Charger AC-16 or the Nokia Charging and Data Cable CA-185CD that came with your Lumia 800, as they are specifically designed to charge the Lumia 800 as efficiently as possible. Only a charger with an output of 1000mA will fully charge your Lumia 800 battery. If you have several Nokia chargers at home, just check the respective labels or plastic parts as the product name is mentioned there.”

  43. oldfart siger:

    Kan kun bekræfte at:
    1 nulsille din
    Og
    2 fjerne dianostic tool hjælper

    Fatter ikke jeg ikke gjorde det før ;-)

Leave a Reply