Nokia Lumia 610 er i butikkerne i Danmark

| 18. maj 2012 | 3 Kommentarer

Følgende pressemeddelelse er netop løbet ind. Bliver spændende at se hvordan danskerne tager i mod denne billige smartphone.

København, 18. maj, 2012 – Nokia har i dag meldt ud, at Nokia Lumia 610 nu er klar til salg i butikkerne.

Nokia Lumia 610 er Nokias mest prisstærke Lumia smartphone, designet som en perfekt introduktion til WindowsPhone for et yngre publikum. Featuren PeopleHub gør det let at holde sig i kontakt med venner, giver øjeblikkelig adgang til sociale netværk og samler alle mobil, e-mail, Facebook, Twitter og LinkedIn-kontakter på ét sted. Den gør det også lettere at søge på nettet med Internet Explorer og giver hurtig adgang til spil via Xbox Live. Nokia Lumia 610 tilbyder ogsåWifi tethering og vend-til-lydløs, features som findes i alle kommende Lumia-telefoner.

Nokia Lumia 610 tilbyder blandt andet Nokia Maps, Nokia Drive og Nokia Transport, og man kan dertil vælge mellem tusindvis af apps i Windows Phone Marketplace, sådan at man gøre sin oplevelse helt personlig. Eller prøve den fantastiske augmented reality app City Lens fra Nokia Beta Labs, som giver et helt nyt syn på byen. Med en karakteristisk profil og blødt buede metalkanter er NokiaLumia 610 en telefon, der udstråler kvalitet og stil.

”Nokia Lumia 610 vil introducere Windows Phone til en ny generation af smartphonebrugere og er et stærkt alternativ til de mange ensfarvede telefoner, der fylder hylderne i dag”, siger Niels Kjelstrup, produktchef for Nokia i Danmark.

”PeopleHub, Nokia services og en lang række kvalitets-apps, i samspil med et hurtigt og brugervenligt interface, betyder, at vi kan give en stærk smartphone-oplevelse til en fantastisk pris”, siger Niels Kjelstrup.

Nokia Lumia 610 er en rigtig god smartphone til studerende, som vil værdsætte den indbyggede Microsoft Office app. Word Mobile, PowerPoint Mobile, Excel Mobile til dokumenthåndtering og OneNote Mobile, som gør det let at gemme noter, ideer, billeder og indtalte memos, gør det lettere at arbejde på farten. Med SkyDrive kan man synkronisere, åbne og redigere dokumenter både via telefonen og pc’en.

Nokia Lumia 610 vil være tilgængelig i sort, cyan, magenta og hvid og vil sælge for cirka 1.795 DKK inklusive moms, uden abonnement og før eventuelle tilskud.

For at lære mere om Nokia Lumia 610, besøg venligst: http://www.nokia.com/dk-da/produkter/telefon/lumia610/

 

Tags: , ,

Kategori: Windows Phone Nyheder

Efterlad et svar