Nokia Lumia 900 på prøve #2

| 3. juni 2012 | 6 Comments

Så har jeg fået taget lidt billeder med og af Nokia Lumia 900 og fået rodet lidt mere med den.

Skærmen

I sidste indlæg blev der spurgt til skærmen på Lumia 900 vs Lumia 800. Jeg vil sige at når man bruger den, selv ved siden af hinanden, så er der umiddelbart ingen tydelig forskel på skærmen. Ikke hvad jeg kan se i hvert fald.
Men når man tager billeder af dem tæt på, så kan man faktisk godt se forskel.

Det skal lige nævnes at jeg ikke er “specifikations nørd”, dette er også grunden til at specs sjældent bliver nævnt her på siden, det interesserer mig simpelthen ikke. Det der interesserer mig er hvordan et produkt er at bruge, virker det eller virker det ikke.
Derfor så ved jeg faktisk heller ikke hvilken skærm der på papiret er den bedste, men lad os se på billederne.

Her er et close-up af Nokia Lumia 900.

Og her er så et billede Nokia Lumia 800.

Se forskel?

Jeg vil sige at 900 ser bedre ud på billederne her, klart skarpere. Som nævnt synes jeg dog ikke at dette er noget man kan se når man har telefonerne i hånden. Men nu håber jeg jeg har svaret på Mio_WP’s spørgsmål :)

Er skærmen langsom eller hva?

En anden ting ved skærmen som man lige skal vende sig til, i hvert fald når man kommer direkte fra Lumia 800 (eller måske en anden Windows Phone), er at skærmen tilsyneladende reagerer lidt langsommere. Det var i hvert fald min første konklusion.
Jeg lagde mærke til det med det samme da jeg begyndte at bruge Lumia 900. Jeg følte skærmen var langsom på en eller anden måde. Efter en dag gik det op for mig at skærmen nok ikke fejlede noget. Det faktum at skærmen er fysisk større på Lumia 900, men stadigvæk har samme opløsning som alle andre Windows Phones på nuværende tidspunkt, gør at man skal bevæge fingeren lige en lille smule længere for at opnå samme resultat som på en mindre skærm. Dette er min teori, men tror den holder meget godt.

Dette er dog nok kun noget man lægger mærke til hvis man kommer direkte fra en anden og mindre Windows Phone – og man er lidt fintfølene som mig :)

Kunne være sjovt at høre om der var andre end mig der havde lagt mærke til dette, eller om det bare er mig der er for fintfølene?

Som sagt er det ikke noget man skal lade sig skræmme væk fra Lumia 900 – det er ikke en show-stopper på nogen måde.

Kameraet

Selve kamera applikationen er jo ikke anderledes end på Lumia 800 (eller andre Windows Phones for den sags skyld), da det jo er Windows Phone.
Dog har Lumia 900 et front-facing kamera, hvilket gør at der er et lille ekstra ikon hvor man kan skifte kamera – intet fancy.

Men pas på med at trykke på den, du kan blive chokeret :P

Men her er så lidt billeder taget med Nokia Lumia 900.
Jeg har ikke været ude og finde alle mulige sjove motiver, men har bare taget hvad jeg er kommet fordi.
Derudover skal det også nævnes at jeg ikke har rodet med alle indstillingerne ved kameraet og leget “professionel fotograf” (som jo tager deres billeder med en Nokia Lumia :P). Jeg har bare taget billeder præcis som vi alle gør i 9 ud af 10 tilfælde – point and shoot.

   

Sidste billede af Matilde der, var et der røg på Facebook med beskeden “Ja men intet sugerør tosser!” :)

Jeg synes kameraet gør et fint stykke arbejde, det er jo en telefon skal vi lige huske, og da jeg bare har lavet point’n’shoot med de billeder her så synes jeg bestemt det er acceptabelt.

 

Dagens konklusion

Har nu brugt Nokia Lumia 900 som min eneste telefon i 3 dage. Jeg synes personlig stadigvæk den er for stor, Nokia Lumia 800 passer mig bedre. Dette er dog en smagssag, så andre vil købe Lumia 900 netop for størrelsen og gør man det bliver man ikke skuffet.
Virkelig god og cool telefon med en stor klar skærm, selv uden for i sollys.

 

Tags: , ,

Category: Anmeldelser, På prøve

Comments (6)

Trackback URL | Comments RSS Feed

Sites That Link to this Post

  1. Nokia Lumia 900 på prøve #3 | WindowsPhoneFan.dk | 5. juni 2012
  1. Alf Lenni siger:

    Nu naar at kamera klagerne mod Nokia Lumia serien gaar paa at der er groenne skaer paa kameraerne (hvilket er rigtigt). Ville det, for dem har taenkt sig at overveje 900, vaere dejligt praktisk med nogle ikke “groenne” fotos. Hvis du forstaar hvad jeg mener. :)

  2. Stefan siger:

    gik også fra en 800 (smadret) til en 900, og havde samme oplevelse mht. skærm respons. Synes først at det var mega irriterende, men har vænnet mig til det, og har ingen problemer med det nu.
    Din teori lyder nu meget plausibel.

  3. Mio_WP siger:

    Tak for info :) Jeg er nemlig meget glad for skærmen på min 800 og forstår ikke alt det brok der er over den på “nettet” – Den er jo bare god, og at 900 så er ligeså god. Det er jo bare fedt.

    En ting mere. Har du mulighed for at se om gyroskopet gør en forskel i f.eks Compass eller Photosynth. Som jeg forstår det er det en anden af de små ændringer der er under hjelmen ift. 800

  4. Mads siger:

    @Alf: Det har du da ret i. Jeg vil forsøge at huske at tage nogle andre “ikke grønne” billeder og lægge med op næste gang :)

    @Stefan: Jeg kan også godt se at man hurtig vænner sig til det, men det var klart noget jeg kunne mærke i starten. Dog på ingen måde en show-stopper.

    @Mio: Når man står med begge telefoner i hånden så synes jeg skærmene er lige gode som nævnt, så ingen problemer der.
    Mht. Gyroskop, så synes jeg det er en lille smule nemmere at tage billeder i fx Photosynth (har taget et jeg lægger med i næste indlæg regner jeg med). Resultatet i Photosynth er jo nok ikke meget bedre med en 900 end en 800, men den har en lille smule bedre styr på hvor du kigger hen. Dog ikke en kæmpe forskel synes jeg umiddelbart.

  5. Henrik siger:

    Mht den manglende hastighed på skærmen ved scrolling op og ned, den forklaring i har med det en større skærm, synes jeg er lidt tam, da jeg havde min htc titan, var den ligeså hurtig som lumia 800!

    Er det mon en software fejl?

Leave a Reply