Flere Windows Phone 8 features lækket

| 29. juli 2012 | 6 Comments

Så sker der ellers lidt på Windows Phone 8 scenen – dog tilsyneladende lidt tidligere end Microsoft måske havde håbet på.

Angivelig er en Preview version af Windows Phone 8 SDK’et (det man skal have installeret for at udvikle Windows Phone 8 apps) smuttet lidt for tidligt ud fra Microsofts egne servere.

Siden lækket har der været en lind strøm af features som folk har fundet via dette SDK, alle sammen features som Microsoft endnu ikke selv har annonceret.

Man må næsten forvente at Microsoft er ved at gøre klar til at fortælle om disse nye features eftersom de har dette Preview klar, så lad os se om der ikke kommer noget officielt snart.

Men ind til da, lad os se hvad der er blevet fundet.

Først en lille video fra The Verge som kigger lidt på nogle af dem.

Photo Hub

Der kommer en masse nye muligheder for at bearbejde de billeder du har på din telefon. Skalere, beskære, vælge mere billeder af gangen osv.

Backup muligheder

Ud fra nedenstående screenshot ses det at man i Windows Phone 8 højest sandsynlig får mulighed for at tage backup af Sms’er, indstillinger, billeder/video og installerede apps.

Disse bliver gemt i “skyen” så man senere kan genskabe dem, fx hvis man får ny telefon eller må nulstille. Så dette betyder måde at man ikke mister noget, men samtidig giver det også mulighed for at komme endnu hurtigere up to speed på en ny telefon – selvom det i forvejen er virkelig let at sætte tingene op.

Data Sense

Dette er nok en af de features jeg har set efterspurgt flest gange her på siden. Muligheden for nemt at holde styr på og se hvor meget data trafik man har brugt.

Det ser ud til at Microsoft har lyttet og giver os en fantastisk indbygget feature der løser dette.

Kort

Jeg må indrømme at jeg ikke er 100 % sikker på denne, men som jeg har forstået det så bliver det indbyggede kort i Windows Phone 8 baseret på Nokia Maps og ikke på Bing. For os der bor i Danmark er dette fantastisk da Nokia har rimelig styr på hvor tingene ligger i Danmark, hvilket Bing langt fra har.

Blandt andre nye features er fx muligheden for at downloade et kort så man ikke har behov data trafik. Dette er fx nyttigt hvis man er i udlandet. Bliver virkelig spændende at prøve at se hvordan det fungerer i Danmark når det kommer, fordi Bing er for mit vedkommende været tæt på ubrugeligt i Danmark.

Lås skærm

Der bliver i Windows Phone 8 mulighed for selv at vælge hvilke ikoner man vil have på sin “Lås skærm”. Dette en feature jeg ikke selv havde tænkt på, men noget som højest sandsynlig vil vise sig virkelig brugbart.

Listen af features der bliver lækket for tiden er væsentlig længere end dette, så kig evt. på linket her under.

Tak til Peter og Ulrik for at gøre opmærksom på disse nyheder. Desværre/heldigvis har jeg haft sommerferie, hvorfor jeg har brugt en del tid på familie ting og sager, så har ikke haft tid før idag til at skrive om dette som jo er vanvittig spændende nyt!

Der kommer sikkert snart mere af samme skuffe håber jeg :)

Læs om endnu flere features i denne artikel

Tags: , ,

Category: Windows Phone Nyheder

Comments (6)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Ricky Hansen siger:

    En masse spændende features….hvoraf de fleste burde kunne finde vej til 7.8 også….

    Bliver spændende at følge…

    Se også her for flere screenshots fra emulatoren
    http://pocketnow.com/2012/07/27/new-windows-phone-8-features-in-screenshots/

  2. FacilisDK siger:

    Jeg kan hver falde ikke se nogen teknisk grund til, at man ikke skulle kunne vælge flere billeder, eller skalere dem i WP7x.

  3. Mads siger:

    Ja der er mange af dem som man har svært ved at se argumentet for hvorfor de IKKE skulle komme til 7.X.

    Lad os håbe :)

  4. Martin siger:

    Jeg tror desværre ikke vi ser så mange af de ting i 7.8. Argumentet er nok at det koster for mange penge i forhold til hvad de får ud af det.

  5. Mads siger:

    @Martin: Du har nok ret, men samtidig bliver de nød til at holde det op imod at holde de eksisterende kunder tilfredse.
    Så de skal finde en gylden middelvej :)

Leave a Reply