Installerer Windows 8 – følg med

| 15. august 2012 | 8 Comments

Så kom Windows 8 endelig ud til MSDN subscribers, hvilket jeg er, så med lidt start vanskeligheder er jeg nu igang med at download Windows 8 Pro.

I et tidligere indlæg havde jeg en snak med en om hvilke versioner der mon blev tilgængelige i dag. At dømme ud fra min MSDN er det alle versioner, i hvert fald kunne jeg se både Windows 8, Windows 8 Pro og Windows 8 Enterprise.
Windows 8 RT vil, så vidt jeg har forstået, aldrig komme ud via MSDN eller andet, da det kun kommer præinstalleret på tablets.

Mit mål er at få installeret Windows 8 her til aften og jeg har i sinde at holde dette indlæg opdateret, så kig fordi her i løbet af i aften.

Jeg nupper lidt “stemnings billeder” undervejs ;)

Nuværende stemnings billede ser således ud.

kl. 20:24

Da jeg ikke har noget DVD drev i min pc, eller dvs. har et men det er taget ud så jeg kan have to harddiske i, så skal jeg installere fra USB.
I hvert fald er det planen. Derfor har jeg lige fundet denne lille guide der forklare hvordan man gør – heldigvis fandt jeg lige en USB stick på 3.75 GB, så håber den er stor nok.

92 % siger Download Manager nu – så vi er der snart.

kl. 20:31

100 % – den er done!

Igang med at lave bootable USB.

 kl. 20:49

Så er den færdig og skal der nu til at bootes. Jeg skal lige lave sidste check af at jeg nu også har alt med som jeg skal have, kender i det, man bliver sgu altid så i tvivl om man nu også har taget backup af ALT hvad man gerne vil have inden sådan en reinstall her.
Det skal nævnes at min Lenovo her ikke har været reinstalleret siden 2009 vil jeg tro, så der kan potentielt ligge noget og gemmes sig.

Nå, jeg checker lige op på det og går igang med installationen – ses på den anden side :)

kl 21:05

Boot fra USB gik fint tilsyneladende, der dukker da i hvert fald noget op på skærmen som ser rigtigt ud – et lille Windows logo.

Beklager de dårlige billeder, men kombinationen lidt lys og et mobil kamera giver ikke det bedste resultat som i kan se.

Efter lidt tid kom nedenstående billede frem og så er den ellers i gang med at installere.

kl 21:11

Der lavede jeg så lige aftenens første lille fejl. Når den har installeret Windows 8, eller flyttet filerne over eller hvad den laver, så genstarter den. Her skal man lige huske at fjerne USB stikket eller DVD’en hvis man har installeret fra sådan en. Ellers så starter installationen ligesom op igen.
Jeg har dog installeret Windows rigtig mange gange i min tid, så jeg opdagede det lige med det samme – men nævner det lige alligevel så DU ikke går i samme “fælde” :)

kl 22:59

Ja, jeg er her endnu :)

Selve installationen kørte rimelig hurtig igennem, meget smertefrit må man sige. Der er lidt flere steps end dem jeg viser her, men gad simpelthen ikke tage billeder af det hele, da det er meget lige til og faktisk som vi kender det fra Windows 7. Har prøvet at tage nogle af de steps med som er anderledes.

Noget af det første man bliver spurgt om er at personliggøre Windows – som den vovehals jeg er, valgte jeg at lade den stå på det den stod på ;)

Her efter kommer den og bede en logge ind med sin Microsoft Account (det som førhen hed Live-id) og det gjorde jeg så.

Herefter mener jeg at jeg kom ind i Windows og den var klar til brug – Velkommen til Windows 8 :)

Jeg kan ikke huske lige hvor det var i installationen, men på et af de tidspunkter hvor den bare står og laver ingen ting der viser den dig en lille billede serie eller hvad vi skal kalde det, som forklare nogle af de nye ting i Windows 8.

Dette var sådan set meget cool, så man lige blev mindet om at man kan nogle nye tricks med musen.

Nu har har jeg så installeret mine standard programmer som Chrome, Spotify, Paint.net og er ved at installere VS2012 nu.

Derefter skal der udforskes lidt fordi må indrømme at man lige skal vende sig til den nye måde tingene flyver rundt på og fylder hele skærmen osv.

Noget som jeg dog har ændret lige med det samme er størrelsen på fonten i Windows 8. Jeg kan huske jeg havde præcis samme “problem” med Windows 7. Som standard så står den til at forstørre fonten i OS’et til 125 %. Ser tåbeligt ud på min skærmen i hvert fald, så jeg ændrede det med det samme.

Højre klik på Skrivebordet -> Personalize -> Display (nede til venstre).

Det var dejligt nu ser tingene igen normale ud.

En anden ting jeg har bemærket er at alting køre utrolig hurtig! Det har nok noget med Windows 8 at gøre, men har nok endnu mere at gøre med at jeg nu sidder på en helt ren maskine med 6 GB ram og Intel SSD disk.

Nu vil jeg lege lidt med det og så vender jeg nok tilbage med nogle indlæg imorgen med mine oplevelser :)
Allerede nu kan jeg sige at nogle af de fede ting fra Windows Phone er med i Windows 8. Du opretter din Gmail i den indbyggede email app her, præcis som på Windows Phone, og så har du alle dine kontakter og kalendere ogås i kalender app’en. Dét er fandme cool!

Tror jeg går hen og bliver rigtig gode venner med Windows 8 :)

 

Tags: , , ,

Category: Windows Nyheder

Comments (8)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. MadsM siger:

    “Windows 8 RT vil, så vidt jeg har forstået, aldrig komme ud via MSDN eller andet, da det kun kommer præinstalleret på tablets.”

    Det er korrekt.

  2. Michael Bang siger:

    Hvordan er integrationen mellem windows phone og windows 8
    Hvordan virker flere monitor, kan man have metro på flere skærmer nu (kunne man ikke i RP)
    Haft nogle problemer med driver osv.
    Hvordan virker print nu, skulle være lavet meget om

    Det var lige 4 hurtige spørgsmål jeg håber du, eller en anden, ville besvare :)

  3. Asger siger:

    Tror det er første gang jeg har “live-streamet” en installation af et program over nettet :) Ikke desto mindre ret så spændende at følge med til. Glæder mig til at høre nærmere om dine oplevelser, og så kan jeg da ikke lade være med at være en kende jaloux. Jeg vil også have Windows 8 :)

  4. Mads siger:

    Jeg skal prøve at se om jeg kan svare på jeres spørgsmål senere, er lige på arbejde så bliver ikke nu desværre :)

  5. Oldfart siger:

    Og nu er gammelnok her også i gang med at hente fra MSDN – Kunne alligevel ikke vente ;-)

Leave a Reply