Email anno 2012

| 21. august 2012 | 45 Comments

Lad mig indlede med at fortælle at dette indlæg så noget anderledes ud i sin oprindelige form. Baseret på nogle af de mange gode kommentarer I er kommet med har jeg nu skrevet indlægget om. Normalt skriver jeg ikke tingene om, men laver et nyt indlæg, men lige i dette tilfælde, fordi det er en “guide” af en art, så gør jeg en undtagelse.
Dette betyder også at kommentarer fra før 23-08-2012 nok vil virke en smule underlige, da de reelt er til et indlæg med et noget andet indhold. Selve emnet jeg skriver om i dette indlæg er dog det samme, så helt væk vil kommentarerne nok heller ikke være. Tænker bare lige jeg vil gøre opmærksom på det til fremtidige læsere.
Enjoy :)

Indledning

Jeg har efterhånden hørt/læst en del spørgsmål relateret til POP3/IMAP opsætning på Windows Phone. Dette er tit i forbindelse med at folk har deres eget domæne, fx. familienjensen.dk, som de har deres email adresse på også, fx. klaus@familienjensen.dk.
Det som jeg typisk hører er at folk har deres email hostet ved en eller anden udbyder som one.com, surftown.dk, unoeuro.com osv.
Dette er der som sådan ikke noget galt i og det vil da sikkert også virke ganske fint, men typisk har disse udbydere kun relativ simple email løsninger at byde på.

Hvem er denne guide til?

Denne guide er til alle der gerne vil udskifte et email setup der ligner det beskrevet i indledningen, med noget nyere og smartere (måske billigere?).

Dvs. dig der:

  1. Har sit eget domæne, fx. familienjensen.dk, osmedhundogkat.com eller givmigminskotilbageroev.nu.
  2. Har lyst til at få en smartere løsning der kan noget mere.
  3. Har brug-for/lyst-til at beholde sin email(s) på før nævnte eget domæne.

Problemet

Det som er “problemet” ved disse udbydere er at de i deres standard produkter typisk kun en ret simpel løsning til rådighed, hvor du fx henter dine emails ned via POP3. Det som er ulempen ved POP3, kort fortalt, er at du fysisk henter dine emails ned på den enhed du checker emails på.
Dvs. at checker du emails på din telefon og der er 3 nye, ja så får du aldrig disse 3 emails på din PC fx, da de jo er blevet hentet ned på din telefon.

OBS: Man kan lave nogle tricks her, men jeg prøver at holde guiden her så simpel som muligt – hvilket måske allerede er forsent. Pointen er at det kan være lidt bøvlet at få dette til at virke – hvis det overhoved kan lade sig gøre.

Et andet “problem” er at disse udbydere ofte kun tilbyder email og ikke kalender og kontakter, som din telefon har godt af :)

OBS: Det er stillet lidt på spidsen det her selvfølgelig, og det er bestemt ikke for at tale dårligt om nogle af disse udbydere. Jeg forsøger bare at beskrive det setup som jeg har hørt nogle beskrive her på siden – dette indlæg er et forsøg på en hjælp (hvis man vil) til dem.
Har du ingen problemer eller lyst til at skrifte over – så lader du bare vær selvfølgelig :)

Hvad får jeg ud af dette?

Der er selvfølgelig små forskelle på de forskellige muligheder listet i næste afsnit, men generelt set så får du følgende.

Du får en løsning hvor du har både din email, kalender og kontakter synkroniseret up i “skyen”. Dette betyder at der altid er de samme data på alle dine enheder. Du behøver altså ikke selv tage backup af de emails du i dag måske henter ned på din PC og derfor kun har ét sted. Du får din kalender synkroniseret, så kalenderen på din PC er den samme som på din telefon. Det samme gælder alle dine kontakter. Ikke mere noget med at sidde manuelt og skrive hele din telefonbog over fra den gamle telefon til den nye, fordi alle kontakterne lå lokalt på telefonen.
Det betyder også at du ret nemt kan skifte mellem iPhone, Windows Phone og Android, da alle dine emails, kontakter og kalender aftaler bliver synkroniseret ned på din telefon.
(Dette er i hvert fald tilfældet hvis du bruger Google Apps som jeg gør, men jeg antager det samme gør sig gælderen for Outlook.com, jeg har dog ikke selv erfaringer med det)

Måske har jeg glemt nogle fordele, men dette er hvad jeg lige kan komme i tanke om.

Løsnings muligheder

Som skrevet i starten af guiden her, så var dette indlæg oprindelig lidt anderledes. Oprindelig handlede det udelukkende omkring at bruge Google Apps, fordi det er det jeg selv gør og derfor kender til. Via de kommentarer I kom med, kunne jeg se at der i hvert fald var én anden mulighed som jeg ikke havde tænkt på selv.

Outlook.com

Hvis du læser nede i kommentarerne kan du se at Claus Krogsgaard foreslår at bruge det nye Outlook.com. Denne har jeg ikke selv erfaringer med, så kan ikke komme med noget uddybende her, men læs Claus’ kommentarer nedenfor og få inspirtation.

Udfra hvad jeg kan læse, så kommer man igang med dette via dette link: http://domains.live.com/

(Claus eller andre må lige byde ind her, hvis der er noget i vil tilføje :))

Google Apps

Google Apps tilbyder en løsning til email, kontakter, kalender (og meget mere faktisk) gratis!

Der er dog også en betalings version, men den har du kun brug for hvis det er til et firma – licens mæssigt i hvert fald. Hvis du bruger det til dit eget private domæne, så er det gratis.

OBS: Jeg bruger betalings versionen af Google Apps og det synkroniserer perfekt med Windows 8 og Windows Phone, både emails, kalender og kontakter. Jeg er dog ikke 100% sikker på at dette også er muligt i den gratis version, men jeg antager at det er. Måske nogen kan bekræfte at det også virker i den gratis version i kommentarene nedenfor.

Her er guiden til at sætte Google Apps op – have fun :)

 

Håber at nogen får glæde af denne “guide” og kommer over på en smartere løsning, så de kan få endnu mere glæde af deres Windows Phone og Windows 8 :)

Tags: , ,

Category: Guides

Comments (45)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. BallonPedro siger:

    Nu har jeg kigget det lidt igennem, men stadig lidt spørgsmål.

    Der står man får 10 GB, vil det sige jeg faktisk kan opsige mit nuværende webhotel og udelukkende beholde mit domæne sammen med Google Apps? Jeg bruger alligevel kun webhotelpladsen til mail, min hjemmeside har ikke været kørende de sidste 5-6 år :-)

    Og, under oprettelsen skal jeg angive et brugernavn (xxxx@mitdomæne.dk). Der ville jeg jo bruge min mailadresse (webmaster@mitdomæne.dk), men den er registreret sammen med en anden Google konto jeg har. Kan jeg vælge noget tilfældigt og så samtidigt modtage mine mails på min alm. adresse via Google Apps?

  2. Mads siger:

    Hvis du ikke bruger din host til andet end email så ja, så kan du opsige det – men først når du er ovre på Google Apps og det hele køre selvfølgelig :)

    Ja umiddelbart ville jeg bare bruge din rigtige mail der webmaster@mitdomæne.dk

    Men måske der bliver probs….fordi her for et år siden ca. lavede Google Apps om sådan at din Google Apps konto rent faktisk også er en Google konto – dette var det ikke før.
    Så hvis du allerede har en Google konto med webmaster@mitdomæne.dk så ved jeg faktisk ikke rigtig hvad der sker – prøv :)

  3. BallonPedro siger:

    Okay. Jeg har en anden Google (Gmail) konto hvor webmaster@mitdomæne.dk bruges som “sikkerhed” eller hvad det kaldes. Altså en alternativ mail hvis der skulle være problemer.

    Må prøve mig frem :-)

  4. Mads siger:

    @Pedro: Ok hvis det kun er som “alternativ” email, så tror jeg ikke der er noget problem.

  5. Lars Sørensen siger:

    Men hvorfor Google? Microsoft har det samme!
    Jeg brugte Google docs (da jeg havde en android telefon) men der er FOR mange fejl i de forskellige apps. De fleste fejl sker når Dokumentet åbnes uden for Docs. Formateringen af teksten fejler næsten hver gang.

    Se bl.a denne video

  6. Mads siger:

    @Lars: Ok, havde faktisk ikke set det der sammenspil mellem Office og SkyDrive før – ret cool skal da prøves :)

    Når det er sagt, så er det slet ikke det vi taler om her :)

    Det vi snakker om her er Email, Kalender og Kontakter. Nuvel, Google Apps har også andre ting end de 3, men mit fokus er på de tre der da det er dem som giver mening i forbindelse med din Windows Phone.

    Måske skulle jeg lige udvidde indlægget og lige skrive nogle af fordelene ved at droppe sin pop3, det fremgår nok ikke så tydeligt.

  7. Claus Krogsgaard siger:

    Det er da netop oplagt at benytte MS’ outlook.com mail. Der får man mail, kalender, kontakter og ikke mindst instantmessaging.

    Alle kan oprette en outlook.com konto og prøve det. Har man eget domæne, så kan det tilknyttes tjenesten på http://domains.live.com.

    Configurationen af Outlook gøres nemt via programmet Outlook Hotmail Connector. I praksis virker Outlook nu som om det var forbundet til en Exchange server, hvilket igen er fordelagtigt i forholdet til brug af IMAP. I betalingsversionen af Google Apps, medfølger Google Apps Sync til Microsoft Outlook, som kan det samme.

    Men Mads. Hvad siger du til de privacy sager der kører imod Google? Giver det ikke betænkeligheder?

    Hvorfor har du ikke set på Office 365, hvis du alligevel er interesseret i at betale for servicen? Der får man hele pakken. Hosted Exchange, Hosted Lync, Hosted SharePoint, Hosted Officeapps og SkyDrive… Desuden, så er der styr på hvor dine data rent faktisk opbevare sig i skyen…

    Just saying… :)

  8. BallonPedro siger:

    @Claus: Hvis jeg opretter mig på https://domains.live.com/Signup/SignupDomain.aspx vil det så sige at jeg kan beholde min mail@mitdomæne.dk adresse og modtage mail på den på en Hotmail/Outlook.com konto?

    Det må jo virke noget nær optimalt på Win8/WP8 skulle man mene, plus at intet ligger lokalt, men kun i skyen.

    Til mit Live Id! bruger jeg i forvejen min mail@mitdomæne.dk mail, kan det “viderebygges” derfra eller skal man oprette fra ny?

  9. BallonPedro siger:

    @Lars: Ha ha, kan godt li’ den måde Amerikanske reklamer nedgører andre produkter, det ville aldrig gå i lille Danmark :-)

  10. Kristoffer siger:

    Hej alle,

    Jeg blev sq lidt forvirret over denne tråd… for det første; POP3 og IMAP(4?) er protokoller, som bruges til at kontakte en server. De kan forskellige ting, men de væsentligeste forskel er, at POP3 kun henter dine mails ned fra en server, mens IMAP læser dine oplysninger (mails) på serveren og komunikerer ændringer op til serveren løbende. På den måde ligger dine mails på en server, frem for på en PC. Derfor kan du opsætte mange apparater (tablet, mobil og 3 PC’er, f.eks.) til at læse fra den samme mailkonto uden problemer.

    Den nye Outlook.com bruger Exchange ActiveSync, mens Gmail så vidt jeg husker bruger en anden form for activesync. Om det er overbygninger på IMAP eller en helt tredie protokol, vil jeg ikke gøre mig klog på.

    Det vigtige for mig er at slå fast, at man i dag kan se (mindst) 3 forskellige økosystemer omkring Web, mobil og PC
    – Apple iCloud (ingen hjemmeside og er den eneste, der ikke tillader os at bruge vores eget domæne)
    – Google Apps
    – Live Domains (som der er linket til herover – indeholder ingen hjemmeside)
    – Jeg tilføjer lige Office365, fordi den vel også bør tælle med og fordi det er den løsning, som MS selv søger at sælge som et alternativ til Google Apps for Business

    Det sjove – eller frustrerende – er, at de tre økonsystemer ret markant fungerer bedst som lukkede enheder. ER du bare dig selv, så går det fint, men jeg har f.eks. en kunde, der ønsker at jeg bruger deres Powerpoint-skabelon, når jeg laver kurser. Farvel Google og farvel Apple.

    Man bør derfor overveje, hvad ens behov er – sådan virkeligt er. Kan du klare dig med en hjemmeside via WordPress (som reelt er Google Apps og den nuværende O365 klart overlegne), så er det en “let” løsning; kan du sætte mail osv op på Google Apps eller Live Domains, kan du også klare hjemmesiden på wordpress).

    Har man – som eksempel – et fælles domæne med kone (iPhone) og børn (Android x 3) på, så bliver det et valg mellem pest eller kolera. Med de rygter der er fremme om Office til andre platforme, så ville jeg igen hoppe på Live Domains, også fordi alle så får deres eget skydrive med ret velfungerende Web Apps. Ja, man får også web apps der med Google, men prøv lige at eksportere det til en word fil – jeg bliver kastet ind i mit værste mareridt om Østblok-design.

    Hvis hjemmeside ikke er afgørende, så ville jeg (som windows phone-ejer) klart enten vælge Live Domains med den nye Outlook.com (sweeet!) eller Office 365 (som bliver sweet senere på efteråret – leger lidt med Preview’et)

    Og bare for at være sikker på, at vi har talt om elefanten i stuen; Office-hub’en på din windows-mobil “taler” direkte op imod Skydrive eller Office365’s dokument-del. Med en Google konto skal su altså enten ignorere denne store fordel ved Windows Phone eller oprette et Live ID (en microsoft Account) ved siden – og hvorfor så ikke bare skifte helt over? SÅ er det jo ikke sværere at viderestille mails fra een konto til en anden :o)

    Jeg valgte Windows Phone pga dette og muligheden for at have flere mailkonti med hver deres signatur…

  11. Mads siger:

    @Claus: Ja Outlook.com kunne også klart være brugbar, jeg bruger det dog ikke så har svært ved at skrive om det – men super med din “mini-guide” der så kan folk starte derfra hvis de vil igang med det.

    Mht. privacy sager og Google. Jeg har ikke lige læst om disse, men alle de store vil jo komme i problemer/have udfordringer i den stil der og det er lige meget om du vælger Google, Apple eller Microsoft.
    Så med mindre det går helt galt for Google på den konto der (hvilket jeg tvivler på), så har jeg tænkt mig at blive.

    Mht. hvorfor jeg ikke har set på Office 365. Det har jeg ikke fordi det var der ikke noget der hed dengang jeg startede med det her :)
    Og da Google Apps helt fint giver mig hvad jeg har brug for, så har jeg ikke tænkt mig at skifte.
    “If it ain’t broken, don’t fix it” :)

    “Desuden, så er der styr på hvor dine data rent faktisk opbevare sig i skyen”
    Forstår jeg ikke helt hvad du mener med?

    Men, jeg tror jeg giver dette indlæg/guide en anden title og omskriver det, så det gør det lidt mere klart at der er flere alternativer derude.
    Tak for input.

  12. Claus Krogsgaard siger:

    @BallonPedro – Jep. Det er lige præcis det du kan. Du skal fra domains merge din konto ind i domænet. Det gøres i praksis ved at oprette kontoen igen under domænet. Den popper op med at der allerede eksistere en sådan konto og om man vil merge dem.

    Når du efterfølgende har rette MX record for domænet, så er du klar.

    @Kristoffer
    Ønsket ved at skifte væk fra POP3 og IMAP4 protokollerne til en Outlook connector (MAPI) er vel i bund og grund at man også får syncet sine kontakter og kalender op i skyen på en nem måde fra Outlook. Grunden til at jeg fremhæver Outlook.com her er at det er inkluderet i den gratis version i modsætning til Google Apps, hvor du skal smide penge på bordet først. Den gratis udgave af Google Apps er man nødsaget til at eksportere sine kontakter i en csv fil og importere dem i gmail. Google kalenderen syncer til og fra Outlook via Google Calendar Sync programmet og mail udveksles via IMAP/SMTP. Dvs. at man særskilt skal sætte funktionerne op i Outlook = Besværligt og lævner mange muligheder for fejl.

    Den nye Outlook 2013 giver dog mulighed for at synce via ActiveSync til både Gmail og Outlook.com.

    @Mads Jeg er klar over at når man først har valgt side, så er der arbejde med at vælge på ny :) Som BallonPedro også skriver, så passer Google Apps godt til dine behov. Why change a winning team.

    Mht. privacy, så har Google indgået forlig med FTC http://www.computerworld.dk/art/219193/google-betaler-millioner-for-privacy-kr-nkelser for i flere år at have forbrudt sig imod indsamling af brugernes oplysninger. De gør dette i alle aktiviteter dvs. også den GMail. Er der så tale om en personlig mail? Er du f.eks. modtageren af en mail med forretningskritisk matriale. Er det da sikkert for samarbejdspartneren at sende matrialet til dig??

    Mht. lokation, så ved jeg godt at vi kan være ligeglade som private brugere, men så ikke alligevel. Vi har alle data, der er mere eller mindre private. Det kunne være sig mails vedr. verserende sager eller økonomiske dispossitioner. Måske overvejelser omkring investeringer. Under alle omstændigheder, så er det vær at overveje, hvor disse data ligger i verdenen. Hvorfor nu det? Jo, der er forskellige regler og love for regeringers- og efterretningstjenesters muligheder for at få tilgang til data opbevaret i et givent land. Derfor er det i sagens natur relevant om man kulturelt og lovgivningsmæssigt er nogenlunde i overensstemmelse med datapartneren.

    Google har rigtig mange datacentre rundt om på kloden. I 2008 skrev Pingdom denne artikel omkring lokationerne: http://royal.pingdom.com/2008/04/11/map-of-all-google-data-center-locations/ og der er kommet mange flere til. Alligevel kan du ikke som bruger sige hvilken lokation du ønsker at benytte. Hvorfor ikke? Du kan ikke engang sige hvilken region du vil have dine data liggende i?? Hvis jeg lavede en masse produktudvikling (det kunne jo ske med min Systemudvikler baggrund ;) ), ville de data så ligge sikkert i Kina f.eks.?

    Jeg er glad for at jeg har mit data liggende hos Microsoft i Amsterdam og Dublin. Min dataforbindelse leveres af TDC der udveksler traffik direkte med Microsoft via Netnod Exchange i Stockholm. Paranoia? Måske. Men datasikkerhed er vigtigt, selvom mange ikke bekymre sig om det i dagligdagen…

    //Claus

  13. BallonPedro siger:

    Puha, nu er jeg kørt HELT død i det. Forsøgte mig med domains.live.com og får også en masse oplysninger frem omkring MX og andet.

    Loggede ind hos one.com (hvor min mail og webside er hosted). Der kan jeg få lov at ændre i DND, men den vil bare ikke godtage MX serveren jeg får fra Live? Og den gode supporter jeg chattede med sagde at jeg skulle tjekke oplysninger igen.

    Googlede mig lidt frem på nettet og endte hos GratisDNS hvor jeg også kan ændre i alt, men her blev det ikke mindre forvirrende :-(

    Jeg har ikke brug for min webside mere, vil bare beholde mit domæne og mailadresse hos f.eks. Live eller Google. Status er at jeg ikke (måske ikke) har fået ændret noget så det virker.

    Help?!? Anyone? :-)

  14. Mads siger:

    @BallonPedro: Jeg bruger GratisDNS og jeg mener også der var lidt problemer med MX, men det MENER jeg nok var noget med at de opgav MX adresserne med et . før eller efter og det ville GratisDNS ikke æde. Eller også var det omvendt at GratidDNS netop ville have et . efterfølgende.

    Lyder det som om det kunne være problemet Pedro?

  15. Claus Krogsgaard siger:

    @BallonPedro

    Det er klart nemmest, hvis du kan få one.com til at ændre MX. Her beskrives hvordan: http://www.one.com/da/support/guide/advanced/dns

    Søg efter ‘Ændre MX records (Mail DNS)’ Spring over hvor de opretter en A-record ‘mail’. Følg anvisningerne.

    Men først! Test lige at Outlook.com kan modtage emails på din konto. Gøres ved at gå ind på https://www.wormly.com/test_smtp_server Her skal du udfylde tre felter:

    SMTP Server: Her CP’er du den MX record fra domains.live.com ind.
    Sender email: en tilfældig mailadresse, f.eks. noreply@windowsphonefan.dk
    Recipient email: dinemail@ditdomæne.tld

    Den skulle gerne gå igennem og du skulle gerne kunne se mailen ved at logge ind på outlook.com

  16. BallonPedro siger:

    Ved ikke hvad, men efter lidt mere rod på GratisDNS, Outlook.com og One.com, så VIRKER DET.. Wuhuu..

    I hvertfald kommer mine mails ind på Outlook.com nu, og også sat mobilen op til det. At Outlook.com så er enormt langsomt og rodet sammenlignet med Gmail er så lige meget, nu da det virker ;-)

    Nu hvor det virker, så burde jeg vel kunne opsige mit webhotel hos One.com uden problemer?

  17. Mads siger:

    @BallonPedro: Tillykke :) Mht. om du kan opsige One.com – det kommer an på om de styre DNS for dit domæne? Du siger du både har ændret i One.com og GratisDNS, de kan ikke begge styre DNS for dit domæne. Hop ind på dk-hostmasters hjemmeside og slå dit domæne op og se hvilke navneservere der står der, så ved du om det er GratidDNS eller One.com der styre det.

    Hvis det IKKE er One.com der gør det og du ikke har andet tilbage hos dem, ja så kan du opsige :)

  18. Mads siger:

    Så er indlægget her totalt omskrevet, forhåbentlig til det bedre.
    Læs meget gerne drenge og piger og sig om det er bedre.

    Hvis i har rettelser eller til der skal tilføjes, så fyr løs, siden her lever af og for community :)

  19. BallonPedro siger:

    Er det okay at knibe en lille tåre hvis man kom til at slette ALLE sine mails, og sidste backup siger 28/11-2010? Godt at det nu virker i skyen i stedet…

    @Mads: Får lige tjekket det med DNS, men er ret sikker på det stadig er One.com der styrer dem. Under mailadministration står der “Domænet, xxxxx.dk, er i DNS indstillet til at benytte andre end One.coms mailservere.”

    God omskrevet guide :-)

  20. Mads siger:

    @BallonPedro: Øv øv øv mht. backup der :(
    Jeg bruger selv http://www.crashplan.com/ til backup af mine computere.

    Mht. One.com der ja, så kunne det godt tyde på at One.com ikke står for DNS for dit domæne. Jeg ville nu lige checke på dk-hostmasters for en sikkerhedsskyld :)

  21. Mio_WP siger:

    Brugte også selv Google tidligere med mine Blackberries og Android. Men efter WP har jeg skiftet alt over på Outlook.com. I øvrigt understøtter Outlook.com også opgaver i kalenderen samt flag i mails. Google var først ude, men jeg mener at MS er blevet færdige først.

    Men nu skal det jo ikke være en MS vs. Google post. Det primære er at man kommer videre fra Pop3 :)

  22. Steen siger:

    Findes der en guide for dummies på tilknytning af one.com mails (eget domæne) til outlook.com uden brug af POP3? Med dummie forstås brugere, som desværre render panden mod muren når man på https://domains.live.com/Signup/SignupDomain.aspx kommer til bekræftelse af ejerskab af domæne (DNS, MX, TTL…??)?

  23. Steen siger:

    Opdatering til mit eget opslag :-)
    Kastede mig ud i opsætning på one.com efter BallonPedros anvisning. Forstod dog ikke helt hvilke værdier der skal anvendes. Har nu forsøgt mig med “Web forvard” til “outlook.com”. Blot et skud fra hoften og må så afvente 90 min. før jeg kan se om det virker.

  24. Philip Vesterdal siger:

    @Steen: Tjah, det er lidt kringlet, men jeg fik det til at virke.

    Brug denne guide og så de MX oplysninger du får fra domains.live.com
    https://www.one.com/da/support/guide/advanced/dns?forward=guide-popup#mxrecords

  25. Steen siger:

    @Philip: Jeg bruger one.com guiden, men jeg har svært ved at kombinere instruksens definition af nødvendigt input, f.eks. hvilke valg i dropdown menuerne, der skal kombineres med hvilke informationer fra domains.live.com. Jeg synes one.com taler om IP-adresser m.v., hvor domains.live.com angiver f.eks.:
    •DNS-posttype: MX
    •Vært: mitdomæne.xxx
    •MX-server: 251e740abb3341b451ff6d8f38cf34.pamx1.hotmail.com
    •TTL: 3600 eller 1 time
    •Prioritet: 10 (eller høj prioritet)
    Jeg må kringle videre :-)

  26. BallonPedro siger:

    @Steen: Lidt nede i guiden står der:
    Indtast mail i den venstre boks.

    Vælg A i dropdown-menuen i midten.

    Indtast den pågældende IP, for eksempel 123.123.123.123

    Her skifter du bare IP ud med 251e740abb3341b451ff6d8f38cf34.pamx1.hotmail.com

    Det virkede for mig ;-)

  27. Steen siger:

    @BallonPedro: Tak for tippet, men ÆV! Når jeg angiver den lange streng (i stede for en IP-adresse) vil one.com ikke acceptere indstillingen og der tilføjes en lille rød stjernemarkering bag feltet. Jeg kan dog ikke finde nogen henvisning til stjernen. Prøver jeg i stadet at taste en IP-adresse (ping fra den lange streng) accepteres indstillingen og den tilføjes listen over personlige indstillinger. Her 2,5 time senere har det dog ikke haft nogen positiv effekt på domains.live.com :-(

  28. BallonPedro siger:

    @Steen: Ja, havde nøjagtig samme problem, med den røde stjerne. Ved dg ikke hvad der løste det, for lige pludselig virkede det?

  29. Steen siger:

    @BallonPedro: OK – jeg prøver igen :-)
    Tilføjede du disse indstillinger (lang streng) for både “blank”.ditdomæne.xxx og “www”.ditdomæne.xxx med forudgående deaktivering på “standardlisten” eller havde du kun deaktiveret “blank”.ditdomæne.xxx? (hvis du forstår hvad jeg mener…) :-)

  30. BallonPedro siger:

    @Steen: Der er jeg så ikke lige helt med :-)
    Deaktiverede ingenting, lavede bare DNS om.

  31. Steen siger:

    @BallonPedro: Forstår din undren – ved heller ikke selv hvorfor jeg læste så dybt ned i en forkert guide ;-)
    Jeg har været bortrejst et par dage, men det her skal da nu have et ekstra forsøg. Du siger du bare lavede DNS om. Betyder det at du ikke (håber/tror jeg nu læser den rigtige guide) ændrede noget under “Mail-DNS administration” / “Indstil andre mail-severe (avanceret)”? Iflg. one.com guiden skal man her ændre så serveren angives som den mail-record man oprettede under “Avancerede web-DNS indstillinger”. Da jeg forsøgte dette havde det den konsekvens, at ingen kunne logge på one.com mail under mit domæne. Jeg var ikke så populær hos hustruen da hun pludselig ikke længere fik hendes mail ned på hendes iPhone ;-)
    Jeg håber det er muligt både, at have aktiv synkronisering med live.com og “normal” adgang til one.com mail(?)

  32. BallonPedro siger:

    @Steen: Ja, det er det rigtige sted du er igang. “Mail-DNS administration” / “Indstil andre mail-severe (avanceret)” der ændrede jeg MX. Og kan stadig logge på mit domæne, men går jeg under webmail, så skriver den at One.com ikke længere står for DNS og kan derfor kun se den meddelse.

  33. Steen siger:

    @BallonPedro: Hm… dur’ jo ikke, at jeg ikke kan få adgang til webmail eller hente post ned til andre computere/telefoner. Familien har 5 mail-adresser på domænet og de hentes/anvendes alle på forskellige måder. Virker ufikst, at blot fordi det for mig er smart, at bruge outlook.com skal alle andre brugere være tvunget til det samme :-(
    Kan det tænkes, at outlook.com kommer til at understøtte imap?

  34. BallonPedro siger:

    @Steen: Understøttelse af imap ved jeg intet om, men ja, det er rigtigt at du ikke kan bruge webmail. One.com står jo ikke længere for din mail, så derfor kan denne service ikke bruges.

    Uden at være sikker, så skal du nok flytte jer alle over på noget andet, Gmail, Outlook.com eller lign. eller også skal i blive hvor i er.

    Hvad med Gmail, understøtter de imap?

  35. Steen siger:

    @BallonPedro: OK – jeg bliver hvor jeg er. Virker perfekt, at hente one.com mail til telefonen med imap (uanset platform) :-) Min tanke var at bruge outlook.com som pc-mail for den ser mere lækker ud end one.com webmail, men når det er et valg for alle brugere må det vente.
    Tak for din assistance!

  36. BallonPedro siger:

    @Steen: No problemo…

  37. BallonPedro siger:

    Så, nu roder jeg lidt i det igen. Fandt nemlig mit bruger/pass frem til DK-Hostmaster og der står One.com stadig som navneservere. Så vil jeg jo ikke kunne opsige mit abon. hos dem.

    Hvad skal man bruge der i stedet, hvis man klikker rundt på https://domains.live.com/ så står der:

    Gå til din DNS-udbyder, og opret en CNAME-post til underdomænet.
    Angiv CNAME til at pege på go.domains.live.com

    Er det bare den server jeg skal angive hos DK-Hostmaster?

  38. Claus Krogsgaard siger:

    Du skal først sætte en zone op på dit domæne hos en DNS host. Det kunne f.eks. være gratisdns.dk.

    Når du har sat zonen op og lavet de records du skal bruge (A, CNAME, MX mv.), skal du kontrollere at de er aktive på de forskellige dns servere. Den nemmeste måde er at kontrollere versionen af zonen.

    Det gøres ved at køre kommandoen ‘NSLOOKUP’ for dit domæne til de respektive dns servere.

    I mit tilfælde laves to opslag, da jeg benytter to DNS servere:

    NSLOOKUP -type=SOA krogsgaard.dk ns1.softlayer.com
    NSLOOKUP -type=SOA krogsgaard.dk ns2.softlayer.com

    Svaret ser sådan ud:
    Server: UnKnown
    Address: 67.228.254.4

    krogsgaard.dk
    primary name server = ns1.softlayer.com
    responsible mail addr = root.krogsgaard.dk
    serial = 2012083100
    refresh = 7200 (2 hours)
    retry = 600 (10 mins)
    expire = 1728000 (20 days)
    default TTL = 43200 (12 hours)
    krogsgaard.dk nameserver = ns1.softlayer.com
    krogsgaard.dk nameserver = ns2.softlayer.com

    Her skal du se på serial nummeret. Det skal være ens for alle serverene.

    Når alt er som det skal være, så kan du logge ind på DK-Hostmaster og foretage redelegeringen for det domæne. Her skal du opgive den primære DNS server, som du også finder ved føromtalte opslag.

    Jeg håber dette kan hjælpe dig lidt på vej :)

  39. BallonPedro siger:

    @Claus: Må jeg lige få kigget på, det lyder dog ikke midre forvirrende, tværtimod :-(

  40. BallonPedro siger:

    Har oprettet mig på GratisDNS, men kører død i det ;-(

    En der har lyst til at sætte det op for mig? Mail evt. på ballonpedro(at)gmail.com

  41. Claus Krogsgaard siger:

    Har smidt dig en mail… :)

  42. BallonPedro siger:

    @Claus: Min redningsmand, mange tak for hjælpen :-)

  43. VILDE V siger:

    Hej;)Jeg har et websted hvor folk kan kontakte mig på mail og vil gerne kunne tjekke det på min WP8.Jeg har oprettet et profil til outlook og givet mit domæne men jeg skal give nogle dns oplysninger det ved jeg ikke helt hvad er. Tror jeg skal finde det via. mit webhotel men hvor i mit webhotel.Ps. Jeg bruger Unoeuro

  44. Claus Krogsgaard siger:

    Hej Vilde,

    Jeg har ikke UnoEuro, så jeg kan ikke rigtigt guide dig. Men! Du skal under kontrolpanelet for dit domæne navn og ændre DNS, således mail fremadrettet varetages af Outlook.com.

    Kan evt. TeamViewe dig igennem…

  45. Svend siger:

    Jeg har fundet og bruger et program, som hedder EVO. EVO er et synkroniserings program, som virket rigtig genialt. I vil ikke blive skuffet og EVO kan bruges gratis i 7 dage. Se linket nedenfor:

    http://davoutlookinformationsteknologi.blogspot.dk/

Leave a Reply