Hov, hvor blev Internet Explorer 10 af?

| 15. september 2012 | 10 Comments

Nu er denne side jo en “Windows Fan” side, hvorfor man nok vil forvente mest at læse positive indlæg. Dette er det dog også typisk, men at være “fan” betyder også man skal råbe op når tingene ikke er ok – og sådan en situation er jeg i lige nu.
Håber så på at nogen kan komme med hjælp/løsning via kommentarerne. I hvert fald vil jeg opdaterer dette indlæg med løsningen så andre kan få glæde af det i fremtiden.

Som du måske ved kører jeg med Windows 8 RTM, altså den endelige version af Windows 8. Den kom ud til MSDN subscribers d. 15. august, hvor jeg installerede den. Nå, men Windows 8 kører fint og jeg er rigtig tilfreds med det. Her i dag var der så en opdatering. Ingen problem tænker jeg, den installerer jeg da så, da jeg alligevel skulle genstarte.

Maskinen genstarter og jeg ser så dette billede:

Det skal her nævnes at Internet Explorer 10 (IE10) var installeret på Windows 8 fra start og har kørt helt fint – lige ind til nu.

Nå, tænker man lige, det gik ellers helt fint med den browser jeg havde, hvorfor komme med sådan noget? Pyt tænker jeg, jeg vælger jo bare IE igen og så kører vi videre.
At denne besked i første omgang kommer frem er forvirrende og irriterende nok i sig selv for en bruger,  men det bliver lige toppet her – læs videre :)

Da jeg trykker på “Installer” (hvorfor er denne side egentlig på dansk når mit Windows 8 er på engelsk…hmm…det er en anden historie) så kommer jeg nemlig til denne her side, i “App” versionen af IE10.

Jeg ved ikke med jer, men jeg kan ikke se noget tydeligt “Installer Internet Explorer 10″ link nogen steder…i hvert fald har jeg endnu ikke fundet det og har derfor i skrivende stund ikke IE10 installeret.

Og inden en smart type nu siger “Brug Chrome/Firefox!” – dette gør jeg faktisk i 9 ud af 10 tilfælde, men IE er bare rar at have når man udvikler, da nogle debug features kun virker i IE osv. Og så irriterer det mig bare at princip at der skal ske det her, det er jo til kæmpe forvirring for brugeren.

Rent faktisk er dette ikke direkte Microsoft’s skyld, men mere EU der er problemet da det er dem der kræver at Microsoft giver brugerne et “frit browser valg“. Det er meningen, som jeg har forstået det, at EU tror det hjælper brugerne på en eller anden måde. Men hvis det her var sket for nogen i min familie ved jeg godt hvad der var sket. De havde taget deres telefon og ringet til mig og sagt “Internettet er blevet væk!” :)

Til Microsoft’s forsvar skal det siges at Windows 8 jo ikke helt er kommet ud endnu – sådan rigtig rigtig – men her sidder jeg dog alligevel i Danmark med en legal og lovlig version af Windows 8 RTM med det her problem og har tilsyneladende ingen mulighed for at installerer IE10 på min maskine.

IE10 som jeg vel og mærke havde på min PC for 10 min. siden inden jeg installerede en opdatering.

Microsoft – det her skal fixes!

Håber en kan smide et link til hvor jeg henter den. I hvert fald skal jeg nok opdaterer dette indlæg med linket når jeg finder det.

 

Tags: , ,

Category: Windows Nyheder

Comments (10)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Lars Andersen siger:

    Hej Mads

    Såvidt jeg ved ligger ie10 stadig der på, det er bare at den bliver frigivet fra pin to dock, men du kan altid finde tilbage til den.

    IE Install låser den såvidt jeg ved bare fast igen

  2. Mads siger:

    I så fald har de gemt den godt for kan ikke søge den frem :(

  3. Lars Sørensen siger:

    Hvornår mon dette EU krav kommer til OS X operativ systemt? så frugt-tosserne skal vælge om de vil bruge safari eller andet.

  4. Mads siger:

    Hov, så fik jeg “snydt” mig til at få IE10 frem igen.

    Jeg havde et problem i Windows med noget MSSQL, hvilket gjorde at Windows foreslog nogle ting. Her kunne jeg trykke på et link og haps, så åbnede IE10 op.
    Jeg vaks på fingerne og fik pinned den til bunden så nu er den på plads igen :P

    Men hold da op det er virkelig irriterende lavet…Hvor har den været henne? Når man ikke kan søge på “Internet Explorer” og få den frem… så er det lidt op af bakke.

    Det må Microsoft sgu få fixet det der, det er for dumt.

  5. John siger:

    Hej

    Jeg løste det ved at åbne Metro IE, klikke på svensknøglen (sideværktøjer) og vælge “Vis på skrivebordet”.
    Så åbner IE 10 på skrivebordet og man kan pinne den til processlinjen.

  6. Mads siger:

    @John: Ok, tak, men ikke ligefrem intuitivt :P

  7. John siger:

    Hej Mads
    Np! Nej det er helt sikkert en fejl, jeg havde også de samme tanker, at Windows 8 ikke er “rigtig” lanceret endnu ;)

  8. Mads siger:

    @John: Ja, tænker at den side man ryger ind på jo nok har andet indhold når Windows 8 lanceres til masserne, så forhåbentlig bliver dette ikke et reelt problem.

  9. Tommy siger:

    Hvis du finder programmet i stifinderen
    (c:\programmer\internet explorer\iexplore.exe), højreklik og vælg fastgør til proceslinie eller Startmenu

  10. Søren siger:

    @Tommy Det er korrekt. Man kan blot søge IE frem via Program Files el. Program Files (x86). Jeg mener Microsoft anbefaler at benytte IE i 32-bit, hvis man bruger plugins osv. Det er yderst sjældent de findes til 64-bit (endnu).

    Generelt:
    Med hensyn til browsermenuen, synes jeg tiden er rendt fra den (hvis den overhodet har været her). Jeg kender ikke mange (udover “the tinfoil hat brigade” og dedikerede open source folk), der synes menuen er fantastisk. Jeg blev irriteret over at min IE blev fjernet fra mit skrivebord – og i særdeleshed irriteret over, hvor ulogisk det var at få den tilbage (det skal ændres!).

    Jeg tror ikke browsermenuen har nogen særlig effekt, jeg tror brugerne læser beskeden og klikker på det de kender. Hvis Opera eller andre håbede at få mange kunder ud af det, må de være skuffede. Jeg synes desuden det er dårlig stil, at tvinge brugerne til at træffe et valg, som de tydeligvis slet ikke er interesseret i at træffe. Det er ikke Microsofts skyld, men lovgivernes manglende forståelse for konsekvensen af de valg de træffer. I dette tilfælde, at de indfører funktionalitet, der tilsyneladende ikke har nogen reel effekt.

    Jeg tror f.eks. ikke browsermenuen er skyld i at Chrome af og til hopper over IE i markedsandel. I min verden skyldes word of mouth, som altid er meget mere effektivt.

    Et godt produkt er alt, hvad der skal til at vippe konkurrenten af pinden. Det er bare tough luck Opera.

    Personligt bruger jeg IE fordi jeg synes den er nice og med clean UI – og i Windows 8 får jeg kun mere ud af det, når den syncer settings og history mellem mine Windows 8 enheder.

    Humlen må være: For nogle brugere er browservalget en smagssag (måske religion) og for andre en tilfældighed. For mange ikke-it-kyndige er det nok smagen hos den nørd, der hjælper dem med deres pc. Sådan som det altid har været – og som det vil blive ved med at være – browsermenu eller ej. :-)

    Jeg håber ikke nogen får den idé, at henlede EUs opmærksomhed på, at Windows 8 kommer med musikbutik og videobutik. Det kunne afføde endnu en Windows 8 N som ikke indeholder de ting. Windows 7 N var største gang spil af udviklernes tid til dato, da ingen har den og ingen henter den.

Leave a Reply