Få mere ud af dit Windows 8 skrivebord med huskesedler

| 25. september 2012 | 1 Comment

Windows skrivebordet med Sticky Notes

Har du en klassisk gul huskeseddel hængende på din skærm? Liggende på dit skrivebord eller siddende på din telefon. Du skal huske noget, det er måske ikke så vigtigt, men vigtigt nok til at putte informationen på en lille gul seddel. I Windows kan du flytte den fysiske seddel til en virtuel. Med en lille fiks funktion kaldet Sticky Notes kan du hægte små gule sedler direkte på dit Windows skrivebord. Her gennemgår jeg Sticky Notes i Windows 8, men den samme funktion findes også i Windows 7.

Sådan gør du:

Tryk op Windows-tasten og begynd at skrive “Sticky Notes”. Du vil opdage at programmet dukker op. Tryk enter for at starte det.

Windows 8 app søgefunktion søger efter Sticky Note

Sticky Notes ligger sig i proceslinjen og starter automatisk når Windows starter. Du skal derfor ikke starte programmet næste gang du starter din computer. Hvis du ikke ønsker, at Sticky Notes skal starte igen, kan du blot lukke programmet ned. Sticky Note lukker når den sidste huskeseddel er slettet eller hvis du højreklikker på dens ikon og vælger “Luk”.

Sticky Note ligger sig i proceslinjen

Når programmet er startet vil din første huskeseddel være på dit skrivebord. Du begynder blot at taste information i den, det bliver automatisk gemt uden at du skal gøre noget.

Du kan oprette nye huskesedler ved at finde en eksisterende huskeseddel og trykke på det lille plus i venstre hjørne. Når du vil slette en huskeseddel trykker du på krydset i det højre hjørne.

Sticky Notes - Opret- og lukknapper

Du kan vælge, at Sticky Notes ikke skal spørge hvorvidt du ønsker at slette en huskeseddel. Vær dog opmærksom på, at programmet desværre ikke giver mulighed for at omgøre denne beslutning. Det er lidt fjollet og skulle du alligevel have gjort det, kan du hente hjælp hos Microsoft Support.

En huskeseddel kan slettes ved at tryk på dens kryds

Du kan skifte farve på en huskeseddel ved at højreklikke (eller holde fingeren) på den og vælge en ny farve fra menuen.

Viser hvordan du skifter farve på din huskeseddel

Sticky Notes er den type små simple værktøjer, som giver super god værdi i det daglige arbejde – og det holder den virkelige verden fri for gule sedler! :-)

Mit navn er Søren og du kan finde flere tips og tricks til brugen af Windows på min blog (på engelsk), hvor du også kan kontakte mig, såfremt du har nogle spørgsmål. :-)

Category: Tips & Tricks

Comments (1)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Tim back siger:

    Hvad betyder fejlkode 805a811 jeg kan ikke få fat i apps på grund af den,kan du hjælpe mig med det betyder og hvordan man gør for at få det til at komme igennem til apps.på forhånd tak hilsen fra timiani

Leave a Reply