Smalltube

| 8. november 2012 | 12 Comments

Så kom min første Windows 8 app i Windows Storen. Det gik godt nok hurtigt, sendte den ind i mandags og her i dag fik jeg så mail om at den var certificeret og tilgængelig – super!

Nå, men hvad er det så jeg har lavet.

Jo, Smalltube er en lille app som giver dig mulighed for at være 100% i kontrol over hvad dine små børn ser på YouTube.

App’en er tiltænkt forældre med børn på omkring 2 til 6-7 år, altså inden de når en alder hvor de selv kan bruge YouTube på en sikker måde.
Det er nemlig min erfaring at de relaterede videoer er et problem for små børn. Man skal ikke ud i særlig mange relaterede videoer fra “Bubbi bjørnene” før man havner i noget som små børn ikke skal se.

Smalltube giver dig en simple måde at lave en samling af videoer som dit barn/børn så kan sidde og se selv. Der er ingen relaterede videoer og du som forældre har helt selv bestemt (i samråd med dit barn) hvilke videoer der skal være i samlingen.

“Forældre område” i app’en, hvor du administrerer videoerne, er beskyttet med et kodeord som kun du kender.

Du kan hente og prøve app’en gratis i 15 dage og se om det er noget du kan bruge.

Smalltube kan hentes i Windows Store her

Tags: ,

Category: Apps, Dansk udviklede Windows 8 apps

Comments (12)

Trackback URL | Comments RSS Feed

Sites That Link to this Post

  1. Smalltube - WindowsFan.dk | 9. december 2012
  2. marble floors las vegas | 14. november 2017
  1. theis dræberg siger:

    Det her er genialt. Ser frem til at prøve den!

  2. Mads siger:

    @Theis: Tak. Ja det er jo altid et godt udgangspunkt for en app når det er noget man selv har et behov for og det har jeg :)
    Bruger den selv har testet den, med stor success, på mine unger (2 og 5 år).

    Den kan endda afspille videoer når den er “snapped”, så du kan køre en video ud i siden så dit barn kan se den, mens du kan arbejde på resten af skærmen. Gjorde jeg så sent som i går.

  3. FacilisDK siger:

    Brilliant ide! Den glæder jeg mig til at prøve.
    Jeg desværre også tit set, at de relaterede film godt kan være noget snadder.

  4. Mehran siger:

    Mads må vi voksne også bruge den hehe. Ej selvom den er til børn, har jeg sku også tænkt mig at bruge den. Er sku ikke bleg for at indrømme at jeg ser stadig Disney engang imellem.

  5. Mads siger:

    @Mehran: Hehe, det skal du være velkommen til. Så kan du lave en llle samling af de gode Disney tegnefilm :)
    Jeg har selv 2 børn, så jeg kan “lovligt” få lov at se Disney Show hver fredag. Phineas and Ferb er bare fantastiske!

  6. Mads siger:

    Hej.Den ser godt ud, men kommer den også til WP 7.x og 8?

  7. Mads siger:

    @Mads: Jeps, det er planen, jeg startede i går på Windows Phone versionen.

    http://t.co/KXeqpJD9

  8. Mads siger:

    Til jer der rent faktisk har prøvet app’en her, hvad synes i?

    Jeg er igang med Windows Phone versionen, så er interesseret i at høre hvad i kan lide/ikke lide omkring Windows 8/RT versionen af den.

    Kom frisk.

  9. Claus siger:

    Hej Mads,
    Jeg har købt den til WP8, da min datter på 2 elsker at se diverse videoer fra youtube.

    Hun har før brugt monkeytube til morens iphone men det virker ikke længere.

    Er rigtig tilfreds med appen, har dog et par “requests” hvis man må være så fræk :)

    Hvis videon i børneområdet kunne starte automatisk ville det være perfekt efter min mening, hun blir lidt forvirret over de ekstra ikoner der kommer.

    Nu når WP8 har et decideret “børnehjøre” så kunne man helt undlade administrations delen derfra og blot have den tilgængelig i den almindelige del af WP8.

    Så der rent kosmetisk, ved ikke om du har mulighed for at gøre dette indstilleligt, men hun har f.eks. ikke behov for at se hvor lang en video er, hvad den hedder eller have play ikonet over den i listen.

    Har købt og betalt, er yderst tilfreds :)

  10. Mads siger:

    @Claus: Tak for feedback – altid velkomment! Du er hurtig ude, Windows Phone versionen er nemlig kun lige kommet ud her for nogle dage siden, ja rent faktisk har jeg først lige nu her skrevet et indlæg om det her på Windowsfan.dk.

    Men tilbage til din feedback.

    “Hvis videon i børneområdet kunne starte automatisk ville det være perfekt efter min mening, hun blir lidt forvirret over de ekstra ikoner der kommer.”
    Jeg antager du mener når man starter en video så skulle den selv starte der på youtube, uden at man skal trykke på “play” igen på youtube.
    Dette er desværre ikke noget jeg kan gøre noget ved, det er noget Youtube skal fixe. Det virker nemlig til Windows Phone 7, der starter videoen selv, så intet ekstra tryk.
    Så jeg antager at dette er noget Youtube fixer, når de mener at Windows Phone 8 (dvs. IE10) er blevet stor nok.

    “Nu når WP8 har et decideret “børnehjøre” så kunne man helt undlade administrations delen derfra og blot have den tilgængelig i den almindelige del af WP8.”
    Denne forstår jeg ikke helt, må du gerne uddybe. Jeg er med på hvad bjørnehjørnet er, og her passer Smalltube perfekt ind, men er ikke med på hvad du mener med at du vil administrerer videoer via “det almindelige WP8″?

    “Så der rent kosmetisk, ved ikke om du har mulighed for at gøre dette indstilleligt, men hun har f.eks. ikke behov for at se hvor lang en video er, hvad den hedder eller have play ikonet over den i listen.”
    Hmm, ja det kunne måske være meget rart at lave dette som en indstilling, vil jeg lige se på – god idé!

    Men jeg kan da lige fortælle hvorfor der er hvad der er, rent visuelt.
    – Titlen er på fordi at man i nogle tilfælde kan have videoer som har et thumbnail som ligner hinanden, hvorfor man ikke kan se forskel på dem. Det kan man så typisk på titlen.
    – “Play” ikonet. Dette er der fordi at mine børn i hvert fald, hurtigt har lært hvad det ikon betyder. Derfor klikker de helt intuitivt på det. De ville måske også klikke på billedet, selvom der ikke var et play ikon, men et sådan play ikon er trods alt mere eller mindre en standard, så de fleste (både børn og voksne) vil nok kunne finde ud af den del uden hjælp.
    – Tiden er på med det ene formål (personlig erfaring) at man som forældre er interesseret i at vide en videos længde på forhånd. Lad mig give et eksempel.
    Når ungerne skal i seng og gerne lige vil se én film, som godnat film, ja, så skal der ikke vælges en på 40 min, men måske 5 min.
    Når man som forældre har noget man skal ordne og dermed skal bruge lidt “fritid”, ja så skal der findes og vælges en lang video.

    Dette er tankerne bag i hvert fald, men din settings idé er måske ikke dårlig. Dog vil jeg gerne holde app’en så simpel som mulig, både for forældre og børn, hvorfor settings gerne skulle indeholde så lidt som overhoved mulig – eller som nu – ingen :)

Leave a Reply