Nokia Lumia 820 er nu landet i Danmark

| 3. januar 2013 | 0 Comments

Hen over julen/nytåret er der gået hen og blevet lidt stille i “Windows Phone” land – dette ændre Nokia nu på med nyheden om at Nokia Lumia 820 er kommet til Danmark.

Nokia offentliggør nu, at Nokia Lumia 820 er landet i Danmark – en lækker smartphone i mellemklassen der giver oplevelsen af en flagskibsmodel.

Det er kun få uger siden, at Nokias seneste flagskibsmodel Nokia Lumia 920 landede på det danske marked, og nu oplyser Nokia, at den har fået selskab af lillesøsteren Nokia Lumia 820. Ligesom flagskibsmodellen kommer Lumia 820 med Windows Phone 8, 4G/LTE og gratis navigation i flere end 100 lande med Nokia Kort, og på trods af at smartphonen prismæssigt ligger i mellemklassen, har Nokia indarbejdet mange af de features, som kendetegner en flagskibsmodel.

Et personligt og farverigt design

Lumia 820 har et farverigt unibody-look. For at brugeren kan personalisere sin smartphone har Nokia udviklet et aftageligt cover i gennemfarvet polycarbonat, hvor man kan udskifte sit oprindelige cover med en af de seks andre flotte farver. Man kan endvidere få wireless charging-covers, så man ligesom med Lumia 920 kan oplade smartphonen trådløst med den populære Fatboy-oplader eller PowerUp-højtaleren fra JBL, og robuste design-covers, som gør smartphonen endnu mere hårdfør. Under coveret på smartphonen er der plads til et micro SD-kort.

 

Tag det perfekte gruppebillede hver gang

Med Lumia 820 har man mulighed for at tage super gode billeder. Kameraet er udstyret med otte megapixel, en Carl Zeiss-linse og Nokias populære fotoapplikationer – blandt andet Nokias SmartFoto-funktion, som er uundværlig, når man skal tage gruppebilleder. Når du tager billeder med SmartFoto, tager kameraet automatisk fem billeder i et, og efterfølgende kan man manuelt vælge det bedste ansigtsudtryk på hver person og sætte det sammen til ét billede.

Motivet bliver vist på en 4,3 tommer ClearBlack-skærm, hvor Nokia har lagt et polarisationsfilter ind mellem glasset og touchscreen-skærmen. Det gør, at skærmen forbliver klar selv i kraftig og direkte belysning og sørger for, at de sorte farver forbliver sorte.

Se præsentationsvideo af Lumia 820 og SmartShoot her:

Væk dine billeder til live med Cinemagraph

Med Lumia 820 kan du også vække dine billeder til live med foto-applikationen Cinemagraph. Et Cinemagraph er en GIF-lignende animation, hvor du kan optage en lille sekvens og efterfølgende bestemme, hvilke dele af billedet der skal stå stille, og hvilke der skal bevæge sig. Det kan der komme nogle rigtig interessante billeder ud af:http://conversations.nokia.com/2012/11/07/the-evolution-from-gif-to-cinemagraph/

 

Lumia 820 kan købes i farverne sort, rød, hvid og gul til en vejledende udsalgspris på 3.700 kroner inkl. moms og uden eventuelle tilskud. Covers i gennemfarvet polycarbonat kan købes i farverne sort, grå, hvid, rød, cyan, lilla, mat gul og højglans gul til en vejledende udsalgspris på 199 kroner, mens Wireless Charging-covers fås i sort, hvid, rød, gul og cyan til en vejledende udsalgspris på 249 kroner. Rugged Design-covers fås i orange, gul og grøn og får en vejledende udsalgspris på 199 kroner.

Tags: , , ,

Category: Windows Phone Nyheder

Leave a Reply