Nokia Lumia 820 på prøve #2

| 15. februar 2013 | 7 Comments

Gendannelse fra backup

Både Nokia Lumia 820 og 920 kommer med Windows Phone 8. En af de nye features i Windows Phone 8 er muligheden for at tage løbende backup til SkyDrive(skyen) af forskellige data på telefonen.
Her ses den side med indstillinger for backup.

wp_ss_20130211_0001

 

Da jeg normalt bruger en Nokia Lumia 920, havde jeg en backup liggende i skyen, hvorfor jeg naturligvis var interesseret i at gendanne fra denne når jeg nu skulle sætte Nokia Lumia 820 op.

Når man starter telefonen op første gang bliver man kørt igennem en guide. Her vælger man forskellige ting, det er ret lige til, simpelt og hurtigt klaret. På et tidspunkt bliver man bedt om at logge på med sin Microsoft konto. Så vidt jeg har fundet ud af så SKAL man gøre det i forbindelse med opsætningen af telefonen for at gendanne fra en backup fra skyen. Jeg kunne ikke finde muligheden for det når man først er kommet ind i telefonen.

Når du er logget på, og den kan se du har en backup i skyen, spørger den om du vil gendanne den eller starte telefon som normalt. Så vidt jeg kan se kan man have flere backups liggende, men i mit tilfælde havde jeg kun haft Lumia 920 før, så det var den backup der var i listen. Jeg valgte den og kørte videre.

Her blev jeg en smule forvirret først. Så vidt jeg kunne se fik jeg ikke muligheden for at logge på wifi inden denne backup skulle gendannes, hvilket undrede mig lidt. Måske jeg har overset noget, men det tror jeg nu ikke. Heldigvis havde jeg SIM kort i den og 3G fungerer uden yderligere opsætning. Derfor virkede det fint for mig.

Den henter noget data ned, i mit tilfælde tog det 2-4 min. Den kom frem og sagde at der var sket en fejl “0X0″, som jeg ikke fandt ud af hvad betød, men som du kan se nedenfor havde det ikke nævneværdig betydning i mit tilfælde, dog er det aldrig rart at få en fejl på den måde.

Jeg kommer ind i telefonen og kan se at der i min apps liste er alle mine apps listet og markeret som om at den er i gang med at downloade dem en efter en – perfekt!

Så vidt jeg kan se, så er det nok en god idé lige at lade telefonen ligge og downloade lidt på dette tidspunkt. Nu er du nemlig inde i telefonen og kan derfor forbinde til wifi, hvilket er rigtig rart fordi det er her at de store mængder data skal hentes – alle dine apps.
Men det er ikke kun apps den henter. Apps er nemme at følge med i fordi du tydeligt kan se de downloades helt som normalt når man henter en app. Men i baggrunden laver den åbentbart også noget, fordi mine SMS’er, farve tema og baggrund på låse skærmen var der nemlig ikke fra start. Men efter noget tid så havde den også gendannet dem, hvilket var ret fedt.

Jeg forventede naturligvis at SMS blev gendannet, hvilket de gjorde, endda med media indhold og det hele – det var virkelig rart at have hele sin SMS historik med over på ny telefon.

Jeg havde dog ikke forventet at baggrundsbillede på låse skærmen også blev gendannet, men det gør den. Derudover så tog den også min “gule” tema farve med over på 820, som jeg havde på 920. Dette ændrede jeg dog manuelt, da rødt tema ligesom passede bedre til den røde 820.

Men generelt set, så var det faktisk en ret god og smarte fri gendannelses process, på trods af den fejl jeg fik, som jeg endnu ikke ved hvad betød og hvad jeg evt. er gået glip af pga. den.

Tags: ,

Category: Anmeldelser, På prøve

Comments (7)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Henrik B. siger:

    Skide smart!

    Det jeg så finder RIGTIG ringe – af Microsoft – er at vi andre ikke har fået denne funktion, i forbindelse med WP7.8 opdateringen!!!!!!!

    M.v.h.

  2. Mads siger:

    @Henrik: Ja det forstår man ikke helt, da det jo intet har med hardware at gøre.

  3. Mio_WP siger:

    Jeg tror den fejl du fik var for en app der ikke længere er tilgængelig i Store. Jeg fik en del af dem sidst jeg gendannede og der vidste jeg godt at de bl.a. Havde fjernet bl.a. Sonic fra butikken.

    Ellers er er gendannelsen en rigtigt smart, dog ville jeg ønske at den også backuppede wifi profiler og startede med at genskabe dem. Så tror jeg det ville køre mere glidende.

  4. Mads siger:

    @Mio_WP: Det kan godt være. Dog var det tydeligt at jeg havde en 5-7 apps som den ikke kunne geninstallere. Men det var helt forventet for det var apps jeg selv havde lagt på fordi jeg selv har udviklet dem :)

  5. Anders siger:

    Flot at man kan gendanne på tværs af modellerne, det havde jeg egentlig ikke forventet.

    Min kæreste har iøvrigt lige fået sin 820 og jeg er imponeret over hvor god den er i forhold til Lumia 800. Skærmen virker betydelig klarere og størrelsen er helt perfekt. Synes tastaturet på 800 var lidt forkrampet med for tætsiddende taster til SMS osv. Også pænt med de afrundede hjørner.

  6. Mads siger:

    @Anders: Ja den ligger virkelig godt i hånden, faktisk bedre end 920 synes jeg. Dog har 920 et kamera som jeg bedre kan lige og så er skærmen på 920 også bedre. Men 820 er væsentlig mere behagelig at have i hånden og i lommen.

    Men jo, gendannelse fra backup er jeg meget sikker på fungerer på tværs af alle Windows Phone 8 telefoner. Så havde jeg en HTC eller Samsung, ville jeg også kunne gendanne på dem – vil jeg i hvert fald tro, har ikke prøvet.

  7. Anders siger:

    @Mads – enig :-)

    Meget rart at vide mht. backup

Leave a Reply