Nokia JBL PowerUp på prøve

| 26. februar 2013 | 14 Comments

IMG_6287

Som jeg skrev i mit første indlæg om “Nokia Lumia 820 på prøve“, så var jeg så heldig også at få en JBL PowerUp med som jeg kunne prøve af. Dog synes jeg ikke at jeg ville skrive yderligere om den i de indlæg om Nokia Lumia 820, men derimod oprettet et separat indlæg til den – og her er vi så.

Men hvad er det så vi har at gøre med her?

JBL PowerUp er en højtaler med indbygget Nokia trådløs opladning. Det lyder meget simpelt og det er det i virkeligheden også.

IMG_6285

På oversiden af højtaleren er der et område hvor du kan lægge din telefon, så den kan oplade (forudsat den understøtter trådløs opladning vel og mærke). Rent faktisk mener jeg at Nokia’s trådløse opladnings teknologi basere sig på en standard, så jeg vil TRO det også vil virke med andre telefoner i fremtiden som gør brug af trådløs opladning, men er dog ikke noget I må hænge mig 100 % op på.
En lille genial detalje ved det område hvor du lægger din telefon er at der er en lille gummi ring som din telefon ligger på. Dette gør at den ligger bedre fast, hvilket jo er nødvendig da man må forvente en vis mængde rystelser (bass) fra en højtaler.

Tilslutnings muligheder

Tilslutnings muligheder er der også nok af. Hvis vi skal tage den simpleste først. Der følger et kort mini-jack til mini-jack med i pakken, så den helt old-school forbindelses mulighed er der fra start. Du sætter simpelthen den ene ende i din gamle walkman, discman osv. og den anden ende i højtaleren og så kører musikken. Grunden til jeg skriver dette så tydeligt er, at jeg før jeg prøvede denne JBL PowerUp, troede den kun understøttede bluetooth, hvilket havde været en show-stopper for mit vedkommende, men mere om det senere.

Den mere advancerede forbindelses mulighed er bluetooth som de fleste jo nok kender. Som en ekstra lille genialitet, så har JBL PowerUp også indbygget NFC. Det betyder at du kan tage din telefon (fx Lumia 920 eller 820), holde NFC delen (sidder i toppen af telefonen) hen over NFC delen på højtaleren og så opretter de automatisk forbindelse til hinanden. Alt dette er fint beskrevet i manualen faktisk, meget lige til og simpelt.

Så forbindelses mulighederne fejlen ingenting og begge metoder fungerer upåklageligt.

Men for lige at vende tilbage til det med den fysiske jack-til-jack kabel tilslutnings mulighed. Inden jeg fik denne JBL PowerUp på prøve, havde jeg faktisk været ude og kigge lidt efter noget ligende her til privaten. En af mine kriterier var der at der skulle være den her helt gammeldags jack-til-jack mulighed. Ikke for at hænge min kone ud, for der er nok rigtig mange af hendes typer, men hun er “ny-med-smartphone” så bluetooth er vi ikke lige nået til endnu. Derfor var/er det vigtigt for os her hjemme at hun kan tage sin smartphone, sætte et stik i den og så spiller musikken. Det kan man med JBL PowerUp og vi har aldrig hørt så meget musik her hjemme, som mens vi har haft denne på prøve. Aldrig har ungerne danset så meget Gangnam Style i stuen.

En anden ting, som nogen måske vil synes er underlig, er at jeg personlig også hellere vil bruge et kabel frem for bluetooth.  Jeg tror vi får rigeligt med stråler her hjemme fra wifi, mobil master og hvad ved jeg. Så når man nu kan fjerne én af stråle kilderne, ja så gør jeg gerne det.

Lyden

Selve højtaleren er, som navnet antyder, lavet af JBL. Jeg er ikke lyd-nørd på nogen måde, men jeg ved da at JBL har lavet højtalere i nogle år, endda nogle gode nogen.
Så, hvordan spiller denne lille JBL højtaler så?
Den korte version – HELT FANTASTISK!

Inden jeg lige går videre med at rose lyden i denne lille højtaler, skal vi lige have forudsætningerne på plads. Her hjemme går vi ikke så meget op i lyd. Jo, vi kan godt lide god lyd på Tv og musik, men ikke så meget at vi ofre 30.000 kr. på et anlæg, eller 5.000 kr. for den sags skyld. Vi har derfor intet anlæg her hjemme, vi har en lille ikke-DAB radio som vi hører musik på.
Så med dette i baghoved vil jeg gå videre.

Når man først ser JBL PowerUp bliver man overrasket over hvor lille den rent faktisk er, det gjorde jeg i hvert fald. Når man løfter den kan man dog mærke “kvaliteten”, den er nemlig ret tung. Ved ikke hvad den vejer, men den har den der tyngde som indikerer kvalitet. Og kvalitet må det siges at være, for den spiller helt fantastisk. Den kan både spille højt, men der er også virkelig meget fyld/bas i lyden, specielt når man spiller lavt/medium lydstyrker.

Dette skal naturligvis ses i forhold til at vi ikke er vant til at have et anlæg her hjemme til 10.000+ kr. Har man det, kan JBL PowerUp nok ikke være med, men det skal den heller ikke, for den skal ikke erstatte et sådan anlæg. Den passer lige præcis til en familie som vores, hvor man ikke gider have et kæmpe anlæg som både fylder og er dyrt, men bare gerne vil have en ordentlig lyd uden hele stuen er fyldt med højtalere.

Jeg har ikke lavet nogen video eller andet af denne, da jeg alligevel ikke kan gengive lydoplevelsen.

Kan den anbefales?

Som du nok kan regne ud fra min beskrivelse af lyden –  ja, jeg vil klart anbefale JBL PowerUp. Til en pris på lige under 2.000 kr. synes jeg virkelig du får value for money. 2.000 kr. er mange penge for én lille højtaler, men du får både god lyd, trådløs opladning og NFC support med, så i min verden er det en rimelig pris.

Har du allerede en JBL PowerUp, så skriv endelig hvad du synes i en kommentar nedenfor, så andre kan overvejer den kan få så meget input som mulig inden et evt. køb.

 

 

 

Tags: , , ,

Category: Anmeldelser, På prøve

Comments (14)

Trackback URL | Comments RSS Feed

Sites That Link to this Post

  1. hotels com promo code may 2011 | 5. august 2015
  2. richorrag.com | 21. november 2016
  3. cheap online stores for teenage girls | 30. januar 2017
  4. John Lewis Online Shopping Uk | 15. maj 2017
  5. electrical directory my index | 18. maj 2017
  1. Erik siger:

    Fedt – den skal ligectjekkes ud til kontoret ;)

  2. Mads siger:

    @Erik: Den er virkelig fed kan jeg godt fortælle. Bliver lige overrasket over den hver gang jeg tænder den. Utrolig hvilken lyd de får ud af sådan en lille kasse. :)

  3. Michael Kvartforth siger:

    Kan man prøve JBL PowerUp i nogen fysiske butikker? Ville nemlig gerne teste den af inden et eventuelt køb

  4. Mads siger:

    @Michael: Det ved jeg faktisk ikke, men kan jeg lige prøve at undersøge.

  5. Mads siger:

    @Michael: Det ser ud til at den i hvert fald findes hos Elgiganten.

    http://www.elgiganten.dk/product/mobil-gps/mobiltilbehor/MD100WWHITE/jbl-powerup-opladningshojttaler-til-nokia-hvid

    Baseret på deres lager status der, ser det ud som om de har den i Odense. men om den findes i butikken eller i andre butikker for den sagsskyld ved jeg ikke desværre.

    Giv din nærmeste Elgiganten et kald eller besøg :)

  6. Erik siger:

    Lige umiddelbart ser det også ud til at Elgiganten er et af de billigste steder… med mindre der er andre der har et godt bud på hvor den kan købes – gerne på nettet :-)

  7. Michael Kvartforth siger:

    Super. Tak for info Mads.

  8. Erik siger:

    Så er højtaleren landet og er fuldstændig enig – dejlig lyd med fin dybde og lækker lyd.
    Jeg har kun prøvet med Bluetooth tilkobling – for jeg kan ikke få NFC til at fingere mellem min 920 og højtaleren.
    Hvordan gjorde du det?

    Tak for tippet :)
    /Erik

  9. Mads siger:

    @Erik: Ja den har overraskende god lyd ikke?
    Mht. NFC, så bruges NFC delen kun til at “parre” telefonen og højtaleren via bluetooth. Den streamer ikke musikken via NFC.

    Men jeg kørte min 920 hen over, så siger den bip og telefon spørger om det er ok at hooke op med højtaleren og så mener jeg det kørte.

    Men kig i manualen (til højtaleren) der står det forklaret ret fint mener jeg.

Leave a Reply