Døgnrapport – Version 2

| 11. marts 2013 | 10 Comments

I sommers (2012) lavede jeg en lille app som giver dig adgang til Politiets døgnrapporter. Jeg lavede app’en fordi jeg synes det var en spændende udfordring at samle de data som Politiet stiller til rådighed på politi.dk og så for at lege lidt med Microsoft’s Cloud service – Azure.

Selvom denne første version var sparsom på alle måder, så er den stadigvæk relativ populær blandt de danske Windows Phone brugere kan jeg se på statistikken. Derfor tænkte jeg her for nogle uger siden at jeg ville lave en opdatering til app’en. Både så den kunne blive lidt pænere at kigge på, men også for at forsøge at få flere data ind i app’en.

Dette har fx resulteret i at app’en nu også viser tweets fra de politikredse som gør brug af dette.

Alle politikredse er med i denne version, men da ikke alle udgiver døgnrapport eller bruger twitter, så vises der selvfølgelig kun de data som jeg rent faktisk kan få fat i.
Så hvis din politikreds ikke er med, er det højest sandsynlig fordi de ikke udgiver døgnrapporter og så skal du snakke med dem og ikke mig :)
Dette er dog undtaget Midt-vest jyllandspoliti så vidt jeg husker, som har valgt at lægge deres ud i PDF format. Så denne er ikke med, men jeg arbejder på en løsning.

Jeg håber du vil genoverveje din anmeldelse af app’en i Store, da den på det sidste har fået en del dårlige anmeldelser, fordi den gamle version fungerede virkelig dårligt.

Men nok om det, her er en oversigt over nogle af de ændringer som er lavet – håber nogen der ude finder den brugbar.

2.0.0.0
– Nyt og forbedret grafisk design.
– Nyt logo/flise/tile grafik.
– Fjernet splashscreen så opstart er en anelse hurtigere.
– Tilføjet alle politikredse, dog er det ikke alle som udgiver døgnrapporter. Dette kan læses under den enkelte politikreds.
– Twitter integration. Der vises tweets fra de politikredse som gør brug af dette. Disse vises både for hver politikreds, men også som en “seneste” tweet på start siden.
– Tilføjet “Vis i browser” knap, således at en politirapport kan læses i browseren direkte fra politi’s hjemmeside. Dette kan være brugbart hvis en rapport ikke har kunne indlæses korrekt.
– Ændret måden at indlæse flere rapporter på. Man bruger ikke længere dato (“Seneste uge”, “måned”, “år”) men i stedet listes de seneste 30 rapporter, hvorefter man kan loade de næste 30 ind.
– En masse andre små ting :)

DøgnrapportScreenshot01 DøgnrapportScreenshot02

Windows-Phone-Store-Icon

Tags: , ,

Category: Apps, Dansk udviklede Windows Phone apps, Danske Apps, Windows Phone Nyheder

Comments (10)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Martin siger:

    Hvis man kigge døgnrapporten for fyn er dens nyeste fra den 19 feb, men på web udgaven er der den fra i dag så har du en idé til hvorfor appen ikke er opdateret?

  2. Mads siger:

    @Martin: Ja det kan jeg da egentlig godt se. Tak for info. Jeg må lige kigge på det, det er højest sandsynlig fordi de har skiftet format, enten på HTML eller url’en til rapporten.

    Jeg kan afsløre at det ikke er særlig nemt at hente disse data ind, da de ændre format hele tiden.

  3. Mads siger:

    @Martin: Har lige kigget og ja, de har nu valgt et helt nyt format på url’en til rapporten. Regner med det er hurtigt at fixe, kigger på det i aften :)

  4. Mads siger:

    @Martin: Så er det fixet, Fyn er igen med på landkortet :)

  5. Martin siger:

    Den er blevet mere uptodate bare ikke helt :)Kan se der nu igen er en post som ikke er med.

  6. Mads siger:

    @Martin: Ok, hvilken en helt præcis :)

  7. Martin siger:

    Næ den er ok, jeg læste bare det med datoer forkert.Når man tager hovedlisten skriver den fra 15 marts men alle begivenheder er fra 14

  8. Mads siger:

    @Martin: Men du har faktisk ret alligevel. Kiggede lige lidt på det her nu, har dog ikke lige haft tid til at fixe det.
    Det ser ud til at Fyn nogle gange laver en rapport som dækker flere dage, fx hen over weekenden.

    Så der mangler rent faktisk denne rapport:
    https://www.politi.dk/Fyn/da/lokalnyt/Doegnrapporter/doegnrapport-08032013-10032013.htm

    Men kigger lige på det når jeg for tid.

  9. dinostang siger:

    det er selvfølgelig tvingende nødvendigt at de her apps er opdateret konstant og det var jo netop ikke tilfældet med den tidligere politiraporten,ideen er god men det er et must de er up to date,nogen apps virker slet ikke efter hensigten bla hvad har åbent,som pga manglende opdatering efter min mening totalt fejler da den kun er baseret på almindelige åbningstider havde den nu været opdateret havde den feks også kunne bruges i julen,og det kunne den slet ikke,har skrevet det udvikleren,nå men det er jo ikke din app men kommer den til at virke politiraporten så vil jeg hente den hvis den da virker til 7.5

  10. Mads siger:

    @Dinostang: Ja opdatering af en sådan her app er helt essentiel. Dog er det også den største udfordring ved den, grundet den måde politiet lægger deres rapporter ud på, desværre.

    Men jeg gør hvad jeg kan :)

    Jo den virker både til WP7.5 og 8 :)

Leave a Reply