Opdateringer til Mail, Kalender og Personer

| 25. marts 2013 | 9 Comments

I morgen udsender Microsoft opdateringer til Mail, Kalender og Personer apps’ne i Windows 8. Opdateringerne byder på en lang række længe ventede funktioner, der skal løfte apps’ne et godt stykke op ad stigen mod perfektion. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, så du kan helt sikkert finde funktionalitet, som du stadig mangler, men sådan er det vel altid.

Mail

12_1FE6B8E8

Mail får en række nye funktioner til at organisere din indbakke, heriblandt en, hos mig, længe ventet funktionalitet til at markere en mail som spam. Derudover får du mulighed for at sætte et flag på en mail, som du måske ønsker at læse senere. Kladder vil være mere synlige i trådene i indbakken og der kommer desuden et “Vis ulæste”-filter, så du hurtigt kan danne dig overblik over nye mails.

2_5174B72E 7_5A64496D

Søgning i gamle mails

I nuværende version af Mail hentes mail som udgangspunkt kun 14 dage tilbage i tiden, dette sker for at holde batteriniveauet nede og for at spare plads på din harddisk. I den kommende version af Mail vil det blive muligt at søge i mails liggende på mailserveren. Således behøver du ikke ændre dine indstillinger, fordi du måske ofte søger i gamle mails. Funktionaliteten fungerer både med Exchange (en postserver, som mange arbejdspladser benytter) og med din private mail.

Udover ovenstående kommer en længere række opdateringer til den generelle funktionalitet, det bliver således nemmere at redigere mails. Det er gjort nemmere at finde frem til formateringer som punktlister, nummerede lister, fed og kursiv skrift. Ændringer i brugergrænsefladen gør det desuden nemmere at finde den rigtige modtager, og Mail vil hjælpe dig med at gætte modtageren, baseret på sin viden om hvem du oftest sender mails til.

Kalender

I Kalender-appen vil du opleve et opgraderet visuelt layout, der gør op med de farvede striber af aftaler, der tidligere herskede herinde. Layoutet ligner nu mere det layout, som du måske kender fra Outlook eller Windows Phone, hvor der er en stribe i den ene side af aftalen, der indikerer hvilken kalender du har aftalen i.

13_32C05DF4

Derudover kommer en række andre opdateringer som f.eks. en “Arbejdsuge”-knap og mulighed for at benytte en “Scheduling Assistant” (jeg kan ikke huske den danske oversættelse). Scheduling assistant betyder, at hvis din arbejdsplads benytter Exchange-postserveren, kan du se dine kollegaers aftaler og planlægge mødeindkaldelser baseret på dem. Brugere med Exchange vil helt sikkert have stor glæde af denne funktion.

Personer

En oversæt funktion i Windows 8, som jeg i hvert fald sjældent hører omtalt, er Personer-appen. I sine nuværende klæder er den, efter min mening, ikke den mest stabile app verden har set, men den har nogle kvaliteter, som jeg er mægtig glad for. Nu bliver den så endnu bedre! :-)

Hvis du kender Flipboard fra iPad, så har du en idé om, hvad Personer app’en er for en størrelse. “Jamen, det er jo en adressebog”, tænker du. Ja, det er det – og nej det er Flipboard ikke, men Personer app’en er meget mere end en adressebog, den er også et stilfuldt flow af dine Twitter- og Facebook-venners opdateringer – og hvilke beskeder der er rettet mod dig. Sådan er det allerede nu, tjek det ud, hvis du ikke allerede har gjort det.

Jeg ved godt, at Personer-appen på ingen måde erstatter en decideret Flipboard-app, men jeg synes stadig den er væsentlig bedre end de mange Twitter og Facebook apps, der er tilgængelige på Windows Store. Flipboard er ikke tilgængelig pt., så af mangel på bedre. ;-)

For at fungere efter hensigten skal din Microsoft konto være forbundet med Twitter og Facebook, det gør du ved at gå ind på http://profile.live.com/ og vælge “Connect” / “Forbind” under dit billede.

EN BØN: Mens du er der, vil du så ikke være sød, at opdatere dine oplysninger, så dine venner kan se dit telefonnummer, mail-adresse osv. Alle oplysninger du angiver under din Microsoft-konto, vil blive lagt i dine venners Windows Phone og Windows 8 adressekartotek. Du hjælper virkelig dine venner med Windows Phones hvis du gør det, så har vi nemlig ikke gamle adresser og telefonnumre i vores adressebøger. Derudover må du meget gerne skifte dit navn til dit rigtige navn, så jeg ikke skal slå op under “Kong Hans” for at finde dig. Af hjertet tak! ;-)

…og nu til nyhederne! :-) Her kan nævnes et bedre layout med opdateringer kun et “swipe”-væk. :)

10_thumb_5E95D345

Det er nu også blevet nemmere at filtrere i nyhederne fra Twitter og Facebook.

11_19E93904

Jeg bruger stort set ikke andet end Personer-appen når jeg skal danne mig et overblik over nyheder fra diverse websites, venner og Facebook. Hos mig har Twitter mere eller mindre erstattet RSS feeds, da de fleste websites “tweeter” om nye artikler. Jeg glæder mig rigtig meget til denne opdatering.

Det var sådan ca. hvad der kommer allerede i morgen! Du kan gå ind i Windows Store og trykke på opdateringerne, hvis du har Windows Store på din startskærm kan du se på live tilen når opdateringerne er klar.

Jeg har udvalgt en stak nyheder, men der er lidt flere detaljer på Windows bloggen (på engelsk): http://blogs.windows.com/windows/b/windowsexperience/archive/2013/03/25/the-mail-calendar-and-people-apps-are-getting-better.aspx

God fornøjelse!

/Søren (sjl.dk)

Tags: , ,

Category: Windows Nyheder

Comments (9)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Erk siger:

    Lyder spændende.
    Bruger du kun Windows mail app?
    Jeg bruger stadig Outlook da jeg endnu ikke rigtig har knækket koden til de nye Windows app generelt. Fx. kan jeg ikke finde ud af at lægge signatur på min e.mails.
    /Erik

  2. Mads siger:

    Super indlæg, bliver spændende at prøve disse opdateringer af :)

  3. Esben siger:

    Cool!!! Og tiltrængt :-)

  4. v0lum3 siger:

    @Erik
    Hvis det er signature som f.eks. Sendt fra Windows Mail og den slags du leder efter ligger det i charms menuen (swipe fra højre) under konti. Der kan du skrive en signatur til hver af dine forskellige mail konti. :)
    Generelt for de nye Windows apps ligger indstillingerne til hver enkel app under denne charm.
    Håber det kunne bruges.

    On topic:
    Ja det er sgu tiltrængt, håber der kommer massere af ydeevne optimeringer oven i hatten, da f.eks. Mail appen kan være utrolig langsom på Windows RT.
    Ser frem til i morgen. :)

    //v0lum3

  5. Søren siger:

    @Erik
    Ja, jeg bruger kun den indbyggede mail-app. :) Jeg mailer fra alle mulige steder, mest af alt min Windows Phone, men på Windows benytter jeg mail-appen. Jeg glæder mig rigtig meget til spam-knappen, da jeg af og til oplever mails, som slipper gennem filtret. Her er det træls at skulle logge på Outlook.com og spam-markere den der.

    Som v0lum3 skriver, kan du indstille din signatur fra indstillinger menuen. En genvej hertil er Windows-tast + i, når du er inde i Mail. Her kan du vælge menuen konti, vælge din mail-konto og angive en signatur.

    /Søren

  6. Erik siger:

    Takker :-)
    @Søren @v0lum3

    Jeg har fundet indstillingerne nu.
    Men jeg synes det er sparsomt med indstillinger – og i min signatur i Outlook har jeg mit firmas logo med – kan man ikke det i Mail app?
    /Erik

  7. Søren siger:

    @Erik

    Hej Erik

    Det er korrekt at mængden af mulige indstillinger ikke præger Mail-appen. Mail-appen i Windows 8 skal mest af alt ses som en app, der opfylder behovet hos de fleste private brugere. Den indeholder ikke nær de samme funktioner som Outlook fra Office-pakken. Jeg tror heller ikke den kommer til det.

    Du kan desværre ikke putte firmalogo i din signatur. Teksten i din signatur kan dog indeholde linjeskift, så det er muligt at oprette en pæn overskuelig signatur af ren tekst.

    /Søren

  8. Erik siger:

    Jeg syns faktisk bedre og bedre om Win 8 – men hverken kender eller bruger sikkert 90% af mulighederne :)Jeg opdager i hvert fald noget nyt hver dag. Dig synes jeg det virker underligt at tingene pludselig bliver mere begrænset. Man skulle tro det er et apple produkt! ;)Jeg har mine mailkonti samlet i en Google app buisness løsning og det gør jeg jeg kan bruge mine kontakter og kalenderen uden at skulle lukke Outlook office op! Måske er det bare mig?

  9. Alf Lenni siger:

    Det spiller bare! Dejligt!

Leave a Reply