Microsoft annoncerer ny Xbox

| 21. maj 2013 | 5 Comments

xboxonefamily

Xbox One bliver navnet på Microsofts nye generation af den populære spillekonsol. Her er masser af spændende nyheder at hente og med Xbox One slutter Microsoft ringen, der udgør økosystemet omkring Windows.

Den nye Xbox er spækket med ny hardware bl.a.:

  • CPU med 8 kerner
  • 8 GB RAM
  • 500GB harddisk
  • Blu-Ray drev
  • 802.11n wifi antenne
  • Optisk port
  • HDMI in (til set top bokse, kun i USA i begyndelsen… of course…)
  • HDMI ud

Teknolgien i Xbox One udnytter Microsofts virtualiseringsplatform HyperV og kører derved tre operativsystemer. Det ene operativsystem “Xbox OS” er designet til afvikling af spil. Dette OS vil forblive uændret i hele konsollens levetid, således kan spilproducenter være sikre på at deres spil vil fungere uopåklageligt, uanfægtet af opdateringer til konsollens øvrige systemer. Det andet system er en neddroslet udgave af Windows, som skal stå for afvikling af apps. Det bliver muligt at hente apps i Xbox Store, på samme måde som vi kender det fra Windows 8 / RT og Windows Phone. Grundet support for bl.a. gestures med Kinect er apps til Xbox ikke helt de samme som til Windows 8 / RT, men Microsoft lover at det bliver nemt for udviklerne at justere deres apps, så de også virker på Xbox med gestures osv. Jeg fik dog ikke fat i, hvorvidt apps skal forhåndsgodkendes som de skal i dag, eller om alle og enhver kan skrive apps til Xbox One.

Kinect er blevet opdateret med HD kamera og stemmestyret start af Xbox One. Således kan du sige “Xbox On”, hvorefter Xbox starter. Der er andre justeringer til Kinect, som gør oplevelsen væsentlig bedre end vi kender den i dag.

I kølvandet på det hedengangne HD-DVD har Xbox One fået et Blu-Ray drev, endelig kan man sige, da det har været en stor mangel – og sikkert en af grundene til at nogle har købt en Playstation 3. Jeg mener, hvis man skal have en Blu-Ray afspiller, så var en Playstation 3 et udmærket valg, hvis man også samtidig ønskede sig lidt flere muligheder. Med Xbox One er den undskyldning ikke længere gyldig. ;-)

Har du Xbox SmartGlass kan du glæde dig over, at den oplevelse nu er endnu mere indbygget i Xbox end den er i dag. Derfor vil du opleve en meget bedre oplevelse af Xbox SmartGlass med Xbox One. Xbox SmartGlass fås til Windows Phone, Windows 8, Windows RT, iPhone, iPad og Android.

I præsentationen meldes der intet om rygterne ang. afskaffelsen af Microsoft Point som betalingsplatform, ej heller om hvorvidt der er ændringer til det Xbox Live abonemmentet som er nødvendigt for at tilgå de fleste smarte funktioner. Jeg antager indtil videre, at det kører videre i uændret form. Det vil nok skræmme en del kunder, at de skal betale for at kunne se f.eks. Netflix, som de i forvejen betaler for. I skrivende stund betaler man 40 kr. pr. måned for Xbox Live abonnement, hvis man køber det direkte via Xbox. Hvis man køber en kupon i en butik, kan man få det til ca. 250 kr. pr. år (21 kr. pr. måned). Det er værd at tage med.

Der var også plads til lidt sjove tal. F.eks. at at Xbox Live platformen drives af 300.000 servere fordelt over hele verden. Vildt! Set i den optik, kan Microsoft måske retfærdiggøre en vis betaling, men den er svær at sælge når Sony leverer samme funktioner gratis med PSN.

På spilfronten kommer der nye titler, bl.a. Call of Duty – Ghosts og en Forza Motorsport. På den kommende E3 messe vil der være mange flere information ang. spil til Xbox One. Pga. skift af den underliggende arkitektur (som ved Windows Phone 7  til Windows Phone 8) kan Xbox One ikke køre dine gamle Xbox spil. Du skal altså derfor ikke sælge din gamle konsol, hvis du vil have glæde af dine spil. :-) Fordelen er dog, at Microsoft nu har alle deres platforme på den samme Windows kernel og det kan kun komme alle forbrugerne til gode.

Alt i alt en fed aften – og jeg glæder mig rigtig meget til den nye Xbox. Prisen er indtil videre ukendt, men vi kan jo gætte løs. Mit bud er 2500 kr.

/Søren sjl.dk

Category: Andre nyheder, Xbox

Comments (5)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Tommy siger:

    Ja, det var ret interessant. Jeg er ikke så vild med designet, men mange af de andre ting så ud til at være lækre nok! Jeg synes det er fint at MS tager en bid af smart-TV markedet, da de med Xbox 360 i forvejen var bedre end de fleste high-end Samsung modeller(Sony, LG mv er om end endnu dårligere). Det glæder mig, som ikke hardcore-gamer (længere) at underholdning bliver en mindst lige så stor del af One som 360.

    Jeg håber at Xbox viser noget om illumiroom (eller hvad det hedder) på E3, jeg så slet ikke noget i går. Jeg håber illumiroom ikke blot er visioner/koncepter som ikke bliver ført ud i verdenen.

  2. Asger siger:

    Jeg har aldrig været den store gamer, men overvejer da lidt at købe en for det er da en fed gadget!

  3. Many thanks for an excellent article. The place different may perhaps any individual wardrobe type of info ordinary best means of publishing? I’ve a powerpoint presentation in the future, and i’m in the try to find this kind of facts.

  4. SimonK siger:

    Den er fed, syntes jeg, skal helt klart have en. Men det der er nedern er at der er 2 kameraer, det ene bruger microsoft til at overvåge dig med. Men det bliver nok fjernet, og nogle sætter nok bare papir for. Always On er fjernet, og man skal ikke længere betale for at bruge et brugt spil :).

  5. Just want to say your article is as astonishing. The clarity in your post is simply excellent and i can assume you’re an expert on this subject. Well with your permission let me to grab your RSS feed to keep updated with forthcoming post. Thanks a million and please keep up the gratifying work.

Leave a Reply