Microsoft køber Nokias telefondivision

| 3. september 2013 | 6 Comments

Nokia-Lumia-Windows-Phone-8-update-jpg

I en fælles pressemeddelelse har Microsoft og Nokia annonceret at Microsoft køber Nokias “Devices and services business”. Dette inkluderer blandt andet telefondivisionen, der står bag den kendte Lumia serie. Derudover vil Microsoft få retten til at benytte Nokias patenter i en årrække og benytte Nokias HERE kort-service. Aftalen koster 5,44 millarder Euro (41 milliarder kr) i kontanter.

Udover telefonserien Lumia, overtager Microsoft også de andre telefonserie fra Nokia, blandt andet den populære telefonserie Asha, som via licens stadig vil blive videreført under Nokia navnet. Nokia vil beholde retten til at bestemme over Nokia navnet, der kan bruges i mange andre sammenhænge end mobiltelefoner.

Nokia beholder sit portfolio af patenter og giver Microsoft retten til at benytte dem de næste 10 år. Microsoft vil til gengæld betale Nokia for at benytte HERE kort-servicen de næste 4 år.

Nokia forventer at Stephen Elop, Jo Harlow, Juha Putkiranta, Timo Toikkanen, and Chris Weber skifter til Microsoft når handlen afsluttes.
Update: Nokia har siden pressemeddelelsen meddelt at Stephen Elop fratræder med øjeblikkelig virkning og indgår som chef for telefondivisionen.

Om aftalen siger Steve Ballmer:
“It’s a bold step into the future – a win-win for employees, shareholders and consumers of both companies. Bringing these great teams together will accelerate Microsoft’s share and profits in phones, and strengthen the overall opportunities for both Microsoft and our partners across our entire family of devices and services,”

“In addition to their innovation and strength in phones at all price points, Nokia brings proven capability and talent in critical areas such as hardware design and engineering, supply chain and manufacturing management, and hardware sales, marketing and distribution.”

Aftalen ventes endeligt på plads i første kvartal 2014.

Jeg synes det bliver en spændende fremtid vi går i møde for både Windows Phone og Windows på tablets – skulle rygterne om en Nokia tablet vise sig at være sande.

Søren – sjl.dk

Tags: , , ,

Category: Nyheder, Windows Phone Nyheder

Comments (6)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Mads siger:

    Forventet og så alligevel overhoved ikke… bliver spændende at se hvad der kommer ud af dette.

  2. SimonK siger:

    Havde godt set den komme :). Bare ikke så hurtigt. Havde forventet at Stephen Elop skulle overtage Microsoft, da han er en populær kandidat, og så ville Microsoft købe Nokia.. Men nu må vi se :)

  3. pix siger:

    Og hvad med nytænkning og nye produkter indtil første kvartal 2014, hvor overtagelsen skulle falde på plads?

    Hvem skal stå for det … Nokia eller MS – eller ingen af dem? Vil WP kunne klare det???

  4. Mads siger:

    @Pix: Godt spørgsmål…det går langsomt nok i forvejen, hvilket de ikke har tid/råd til på nogen måde.

  5. Asger siger:

    Som jeg ser det kan det både være godt og skidt.

    Det positive kunne være at det nu er samme organisation der står bag både telefon og os. Det burde kunne en fordel det direkte samarbejde mellem de 2 dele.

    På den anden side. Så tror jeg det var en fordel det var 2 firmaer, med hver deres fokus-punkt, og hver deres indtjeningsmulighed. Forstået på den måde Nokia lavede og udviklede telefoner, og det skulle de koncentrere sig om. Hvor MS så sad med OS’et. Nu er det så MS der står for begge dele. Kunne frygte det hele så blev sat et gear ned, når det hele skulle styres i samme hus. Så er der lige pludseligt en hel masse mere der skal passe sammen. Det er selvfølgelig smart det kommer samlet, men håber ikke de sætter tempoet ned.

  6. Linne siger:

    Spændende spændende… gad vide hvad fremtiden bringer?:)

Leave a Reply