Erfaringer med Microsoft Surface 2 – hvad synes i?

| 27. oktober 2013 | 21 Comments

Det er ved at være noget tid siden Microsoft Surface 2 kunne købes i de danske butikker.

Jeg har ikke selv fået prøvet en endnu, men kan se i forummet at nogle har.

Tænkte derfor jeg ville oprette et indlæg her hvor I så kunne komme med jeres vurdering/anmeldelse af Surface 2 (både RT og PRO) i kommentaren.

Del jeres erfaringer – vi venter spændt.

Tags:

Category: Andre nyheder

Comments (21)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Dann siger:

    Min Surface 2 blev blev leveret i tirsdags (mens min RT var en tur forbi Microsoft for at få et nyt image efter en fejl ved opgradering til 8.1).

    Efter at have prøvet den i nogle dage må jeg sige at jeg er rigtig glad for den. Har været rigtig glad for min Surface RT og efter at have prøvet Surface 2 i en lille uge er mine forventiger indfriet.

    jeg bruger ikke min Surface til spil, men ånr jeg arbejder med eksempelvis store og tunge PowerPoint præsentationer er performance forbedringen tydelig. Jeg venter ikke længere på den. Det er ret fedt.

    Det front vendte kamera er faktisk meget bedre – lever op til de høje forventninger jeg havde efter demoen ved lanceringen. Lyden er for mine øre på niveau med den gamle (efter firmware opgraderingen så den fik et lydniveau der faktisk kan høres).

    Kick-stand med to positioner er vildt godt. Efter at have brugt det siden tirsdag kan jeg slet ikke forestille mig at gå tilbage. “lapability” er faktisk et ord der meget godt beskriver forbedringen. De to vinkler gør en stor forskel.

    HD skærmen har jeg ikke set nogen væsentlig effekt af, men jeg bruger nu heller ikke min Surface til en masse film eller lignende. Den virker dog overbevisende “tæt på” på niveau med den gamle.

    Tænd/sluk knappen kræver lidt mere tryk. Det synes jeg egentlig er lidt træls, men kan godt forstå hvorfor det kan være smart at det er lidt mere tydeligt at den nu tændes.

    Jeg har stadig problemer med at den ikke altid kommer med software tasteturet selvom det fysiske er sat i (havde også problemet på den gamle, men synes det er blevet lidt værre).

    TypeCover 2 er det tastetur jeg valgte, og selvom jeg ikke kigger ned på tasteturet når jeg skriver (på skrivebordet har jeg et Das Keyboard), så er det en lækker detaljer med det bagbelyste tastetyr. Den første dag syntes jeg at jeg skrev langsommere på TypeCover 2, men efter et par dage med det skriver jeg et par ord hurtigere pr. minut og det føles lidt mere lækker og nemt at bruge (men om det bare er fordi det er nyt er lidt svært at sige). Personligt savner jeg lydniveau/mute knapperne på tasteturet. De er erstattet af knapper til at styre baggrundsbelysningen, men det må jeg nok leve med (ved godt at man kan bruge en genvej med FN, men det er bare lidt mere bøvlet). Trackpad’en savner jeg lidt materialet fra den gamle, og jeg savner også de fysiske klik knapper til musen. Det er sikkert bare et spørgsmål om at jeg lærer mig selv at bruge to fingre til at højreklikke, men det har jeg ikke lært endnu.

    Min bluetooth mus fungere upåklageligt, ligesom alt andet tilbehør (nummerisk tastetur, harddisk, micro SD, etc.) også bare virker.

    Har ikke prøvet TouchCover2, men glæder mig til at prøve det (selvom jeg er sikker på at jeg ikke køber det).

    Alt i alt er det en forbedring: lidt lettere, lidt tyndere, meget hurtigere, windows 8.1 kan komme til sin ret, en fed kick-stand, et bedre tastetur…. alt i alt er jeg glad for min opgradering.

    Windows 8.1 er i sig selv en ret stor forbedring (selvom Photos app ikke længere integrere med Facebook og Flickr), men det er jo en helt anden historie. Xbox music, “startknappen” på skrivebordet, lommeregneren, alarmen, etc., er super godt.

    Har endnu ikke skrevet en egentlig opsummering af min oplevelser, og der går nok en måneds tid inden jeg gør det, men hvis nogen har interesse om min mening om Surface RT kan det ses her: http://bleeker-pedersen.dk/2013/05/25/microsoft-windows-8-er-kommet-ind-i-mit-liv-microsoft-surface-rt/

    Jeg var, og er, rigtig glad for min Surface RT. Surface 2 er endnu bedre. Den har allerede erstattet den bærbare i næsten alle brugssituationer når jeg ikke er ved mit skrivebord på kontoret (eller har behov for adgang til låste netværksresurser).

    vh
    Dann

  2. Ricky Hansen siger:

    Selv om jeg har været overmåde glad for min Surface RT, så må jeg også i drømme, at Surface 2 er alt det, som RT skulle have været fra start.
    Hurtig, let og praktisk.

    Alt kører væsentligt hurtigere på Surface 2 end på RT. Selvfølgelig er hardwaren nyere, men alligevel.

    Fodens “dobbeltknæk” er særdeles praktisk, da skærmens vinkel på RT ikke passer så godt til mit syn. Der er 2’erens to vinkler meget praktiske.

    Skærmopløsningen lægger jeg egentligt ikke SÅ meget mærke til, men når jeg slutter den til mit TV, så kommer de 1920*1080 til sin ret.

    Type 2 coveret er en anelse tykkere end mit gamle Touch Cover, men da Surface 2 også er tyndere end RT, så er forskellen ikke stor.

    Den grå overflade på 2’eren er måske ikke lige så visuelt pæn som den sorte på RT’eren (og Pro), men fedtfingre er nu ikke et problem. Den glatte sorte overflade var tilbøjelig til at blive ret fedtet at se på.

    Derudover er der alle de mange fortræffeligheder ved Windows 8.1 RT, men de kan også udnyttes på den “gamle” RT, nu blot “Surface”.

    Det var således lige lidt hurtige lommetanker og erfaringer

  3. Mads siger:

    Tak for at dele jeres erfaring – spændende at høre :)

  4. Asger siger:

    Det frister jo ret så meget at skifte den gamle RT ud med den nye version. Lyder virkeligt som en lækker lille sag. Sådan en lille ting som den ekstra indstilling på vinklen lyder som en virkeligt god ting.

    Tak for meldingerne, det er altid bedre at få det fra “almindelige mennesker” frem for kun at kunne læse om det fra “professionelle anmeldelser” på nettet.

  5. Muneeb siger:

    Er der ikke nogle som gider dele deres erfaringer med pro 2? (-:Jeg overvejer stærkt at købe en. – tak på forhånd (-:

  6. Mogens siger:

    HejJa jeg ville også gerne høre om der er nogen der har lyst at anmelde en pro 2……….

  7. Morten siger:

    Pro 2. Køb den, hvis du har overvejet den. Jeg købte en pro 2 efter at have kigget langt efter pro 1, men synes batteri tiden og kick standen var begrænsende faktorer. Så da de var blevet løst med haswell processor og forbedret kick stand bestilte jeg en til lanceringsdato. Og forventningerne er udlevet til fulde, jeg bruger surfacen til det meste computer brug (med type cover 2) og som tablet opfylder den mine krav, ift. at jeg havde en ipad 3 før.

    Men forskellen mellem pro 2 og surface 2 er jo ikke så store mere og man skal bruge at installerer software der ikke kan fås i Microsoft førend pro 2 træder i karakter som vinderen. pro 2 er bare lynhurtig, til let spille aktivitet går den sagtens an. Jeg har testet den og jeg kan afspille to mkv filer i 1080 p i dobbelt vindue uden den brokker sig eller hakker i det.

    det eneste negative jeg har at sige er at bagcoveret (sort alu) forholdsvis let bliver skrammet.

  8. Mads siger:

    @Morten: Tak for at dele dine erfaringer og tillykke med din Surface Pro 2 :)
    Hvor længe holder den så strøm i normal dagligt brug, bare ca., og hvad bruger du den til, sådan mere konkret end “computer brug”.

  9. Morten siger:

    @Mads: Normal strøm forbrug passer meget godt med hvad Microsoft oplyser, ca 7-8 timer konstant forbrug med ikke meget krævende strøm krævende programmer kørende, dette inkluderer 1080 p afspilning af film hvilket jeg synes er meget imponerende. Hvis jeg sætter den i strømsparende tilstand og bruger slumrer, holder den sagtens et par dage til kontor brug.
    Jeg bruger den så også som tablet, film fra usb, netflix og rss læser. Ca halvdelen af forbruget er til office programmer, og det kører den billigere surface 2 jo også, men jeg har brug for kunne installere programmer der kommer udenfor Microsoft store også til foto redigering, og det kører rigtigt godt. Jeg bruger Adobe lightroom sammen med et DSLR kamera (Nikon D800) og kameraet laver enorme datafiler, men redigering i raw format kan surfacen også klare, den er ikke så flydende i det og er ikke så hurtig som min stationære computer med 16 GB ram, men surface pro er jo hyper mobil.

  10. Keld7 siger:

    Julegave ?

    Bemærk Surface 2, 32GB på tilbud til 2799,- i expert i denne uge 8-)

  11. brian siger:

    Hej
    Er der nogen der ved om der kommer en opdatering til surface2 så den kan bruge Java.
    jeg savner at kunne gå i net banken.
    Ellers er jeg super glad for min surface2.

  12. Claus Krogsgaard siger:

    Brian, du skal have fat i en app.

    Danske Bank har en. Det samme har en række banker, der betjenes af Bankernes EDB Central.

    Java kommer ikke til at køre Windows RT, som planerne ser ud lige nu…

  13. brian siger:

    Hej Claus.
    Jeg har ringet til min bank som er Nykredit, men de har ikke planer
    om at lave en app lige nu til Windows RT.

    Ellers tak for info.

  14. Bo siger:

    Surface 2 har lækkert design, er hurtig og har fin batteritid. Men suuuk hvor er det irriterende at der ikke kan installeres java (netbank) eller silverlight(til filmstriben e.g). Desuden mangler der et hav af apps (stofaweb tv) som bare helt naturlige på en Ipad.

    Jeg har behov for officepakken som ligger på tabletten. Havde den ikke været der havde jeg aldrig købt en Windows tablet – tror jeg.

    Jeg er s.. lidt skuffet over købet. Det kan selvfølgelig også skyldes at jeg er for dum til Windows 8.1 og lige skal lære en masse praktik igen (hvad hulen blev der lige af alt f4 til at lukke programmer ned med???).

    Nå, men alle andre virker glade for apparatet, så jeg må vel hellere se tiden an :-)

  15. Keld siger:

    Har lige købt Surface 2 og har indtil nu været overmåde tilfreds – lige ind til jeg nu lige har opdaget, at Surface 2 ikke understøtter Java! Det er en større katastrofe, da jeg så ikke er i stand til at bruge NemID, som er adgangsdøren til alle offentlige instanser samt mange private virksomheder – herunder pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionsselskaber,etc. Hvis jeg havde vidst det på forhånd, havde jeg aldrig købt den!! :-(

  16. Morten siger:

    Java… Ikke for noget, men hverkan ipad eller android tablets kan køre det, så køb en computer eller tablet med Windows (almindelig).

  17. shamran siger:

    @Keld

    Efter sommeren vil du forhåbentligt kunne bruge din Surface til NemID når de overgår fra Java til Javascript!

    Shamran

  18. brian siger:

    Hej Shamran.
    Kan du oplyse mig om hvor du har din viden fra. Da jeg også har brug for Javascript, vil det være dejligt hvis det du skriver holder. tror også der er mange andre der savner denne funktion. Ps. er ellers glad for min Surface 2.

  19. Mads siger:

    @Brian: Her er lidt om det: http://www.version2.dk/artikel/nets-klar-med-nemid-paa-javascript-om-et-aar-trods-manglende-go

    Men når det er sagt, så tror jeg ikke man skal forvente at det offentlig og bankerne, bare sådan “lige” skifter over til javascript versionen af NemId.
    Hvorfor?

    Well, fordi så kan telefoner/ipads/tablets lige pludselig også logge ind i den Netbank som KUN er lavet til en PC/Mac…ikke til touch.
    Dette vil gøre at det højest sandsynlig ikke vil virke og i bedste fald, virke rigtig dårligt…og så bliver kunderne sure :)

    Men lad os nu se og håbe på det bedste :)

  20. Allan siger:

    Lige et hurtigt spørgsmål til brug af Java.
    Gælder det også Surface Pro, at de ikke kan køre Java?

  21. Morten siger:

    Hurtigt svar; Nej. Surface pro er en almindelig pc i tablet størrelse.

Leave a Reply